Lissabon-traktaten
Lissabon-traktaten er navnet på den nye traktat, der har dækket det europæiske samarbejde siden den 1. december 2009, da den trådte i kraft. euABC.com har etableret en konsolideret og læsbar udgave, som du kan læse eller slå op i på dette site. Desværre kun på engelsk.
Lissabon-traktaten har været ændret et par gange siden på grund af finanskrisen. Den har efterfulgt Nice-traktaten, Amsterdam-traktaten, Maastricht-traktaten, Fællesakten og Rom-traktaten. Alle traktater har givet EU flere beføjelser og indført flere flertalsafgørelser.
Lissabon-traktaten har etableret 106 nye kompetencer for EU, og 68 nye områder for beslutninger med kvalificeret flertal i Ministerrådet.
Lissabon-traktaten afskaffede den tidligere struktur med "tre søjler" strukturen i de europæiske traktater, som bestod af en søjle med overnational fællesskabsret, og to områder for udenrigs- og sikkerhedspolitik på den ene side og retlige og indre anliggender på den anden side, hvor medlemslandene samarbejdede mellemstatsligt.
Lissabon-traktaten afskaffede Det Europæiske Fællesskab og overførte alle sine beføjelser og institutioner til den nye ”Union”. Unionen fik samtidig status som juridisk person med artikel 47 TEU, som giver Unionen ret til at repræsentere alle samarbejdsområder samlet over for andre lande.
Set fra andre lande blev EU en stat, selv om den ikke lignede en stat for borgerne, fordi medlemslandene stadig er repræsenteret selvstændigt i FN.
Lissabon-traktaten etablerede også en fælles permanent formand/præsident for Det europæiske Råd og en EU-udenrigsminister.
Udtrykket Europæisk Fællesskab forsvandt fra alle traktattekster og blev erstattet af ordet "Union" eller "Den Europæiske Union".
Traktaten giver borgerne i de nu 28 medlemslande et "supplerende” unionsborgerskab oveni deres nationale statsborgerskab. Det svarer til de interne dobbelte statsborgerskaber for borgerne i klassiske forbundsstater som USA og Forbundsrepublikken Tyskland.
Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder blev gjort juridisk bindende, så EU-Domstolen kan videreudvikle de juridiske principper og grundlæggende rettigheder i Unionen for dens borgere. Se artikel 6 i TEU. Med Melloni-dommen” fra 2013 fik Chartrets bestemmelser forrang for medlemslandenes grundlove.
Lissabon-traktaten indførte et nyt afstemningssystem, som flyttede magt fra små til større medlemslande og trådte i kraft den 1. november 2014.
Lissabon-traktaten har også givet Europa-Parlamentet medbestemmelse på mange flere områder og givet Parlamentet en lillefinger ved udpegelsen af den nye Kommission. Der er en sætning om, at statsministrene skal tage hensyn til valgene ved Europa-Parlamentet, når de vælger deres forslag til formand for Kommissionen.
Denne sætning har Europa-Parlamentet udnyttet til at opstille kandidater for de forskellige partigrupper til formandsposten. Kristendemokraterne tabte valgene, men kunne stadig samle et flertal i Europa-Parlamentet bag deres forslag til formand, Jean-Claude Juncker, den tidligere statsminister gennem 21 år i Luxembourg.
Statsministrene følte sig kuppet, men endte med at acceptere Parlamentets forslag om Juncker, og han blev formelt foreslået af 26 af de 28 medlemslande, før Europa-Parlamentet valgte ham med absolut flertal blandt medlemmerne.
Det demokratiske "kup" har således indført en slags europæisk parlamentarisme, hvor flertallet af vælgerne bestemmer kuløren på Kommissionsformanden med deres stemme til Europa-Parlamentet.
Lissabon-traktaten har også givet Kommissionsformanden betydelig magt ved sammensætningen af sin Kommission. Medlemslandene kan kun "antyde" navne på deres foretrukne kommissær. Under Nice-traktaten kunne medlemsstaterne fremsætte forslag. Den nye formulering betyder, at de nationale regeringer ikke længere kan insistere på, at deres individuelle kandidater bliver accepteret.
Den danske oversættelse af Lissabon-traktaten skriver stadig ”foreslå”. Den engelske skriver ”suggest” i stedet for ”propose”. Den danske oversættelsesfejl ændrer ikke skiftet, og statsministeren kan ikke længere selv beslutte, hvem der skal være det danske medlem af Kommissionen. Den danske kommissær udpeges nu i en forhandling mellem statsministeren og Kommissionsformanden.
Et nyt udenrigs-og forsvars”ministerium” er etableret i en ny bygning i Bruxelles og beskæftiger tusindvis af diplomater, som er blevet rekrutteret til opgaverne. Der er nu 139 EU-delegationer i andre lande og internationale organisationer, som har fået status som ambassader.
Lissabon-traktaten har givet EU status som juridisk person. Det giver EU mulighed for at forhandle og indgå internationale aftaler med andre stater og internationale organisationer inden for alle områder af Unionens arbejdsområder. Set fra andre lande ligner EU nu en stat.
507 mio EU-borgere er blevet udstyret med et ekstra EU-statsborgerskab på toppen af deres nationale statsborgerskab. Se under Unionsborgerskab.
Chartret om grundlæggende rettigheder er nu juridisk bindende, og tilbyder borgerne konkurrerende rettigheder og pligter til deres nationale forfatninger og den europæiske menneskerettighedskonvention. De fælles grundrettigheder har forrang for nationale forfatninger i henhold til Melloni - dommen fra 2013.
HISTORIE
Lissabon-traktaten blev forkastet ved en folkeafstemning i Irland den 12. juni 2008 med 53,4 % Nej og 46,6 % Ja-stemmer. Valgdeltagelsen var på 53%.
Den 2. oktober 2009 blev traktaten godkendt i en ny folkeafstemning, efter Irland havde opnået visse "garantier" fra EU-landenes statsministre i Det Europæiske Råd. Ved den ny folkeafstemning sagde 67 % af vælgerne Ja og 33% Nej, med en valgdeltagelse på 58% af vælgerne. Irland sikrede først, at der fortsat findes en kommissær for hvert medlemsland.
Tjekkiets præsident, Vaclav Klaus blev derefter sat under pres for at underskrive traktaten for at undgå en folkeafstemning i Storbritannien, der kunne være gennemført, hvis en ny konservativ regering var blevet valgt, før traktaten var fuldt ratificeret.
Om morgenen den 3. november 2009 afviste den tjekkiske forfatningsdomstol en juridisk anklage mod traktaten fra 17 tjekkiske senatorer. Kl. 15.00 samme dag underskrev Klaus traktaten som den sidste, så den kunne træde i kraft ved næste månedsskift.
På det europæiske topmøde den 29-30. november havde Klaus fået løfte om en tjekkisk opt-out fra Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, og en politisk garanti for, at de såkaldte Benes-dekreter fra efter Anden Verdenskrig ikke ville blive påvirket af mulige afgørelser fra EU-Domstolen i henhold til Chartret.
Mange tjekkere frygtede, at Lissabon-traktaten kunne anvendes af nogle tyskere til at gøre krav på ejendom, som de eller deres familier havde mistet, da de blev fordrevet fra Tjekkoslovakiet efter Anden Verdenskrig.
Trods det irske nej i juni 2008 fortsatte ratifikationsprocessen blandt de medlemsstater, der endnu ikke havde ratificeret traktaten på det tidspunkt, opmuntret af den irske regering.
Denne løbende ratifikationsproces blev formelt bekræftet på et EU-topmøde den 20. juni 2008. Irland blev bedt om at konsultere sine egne borgere internt og finde en løsning på det irske Nej.
Der blev snakket om forskellige politiske erklæringer og garantier, der kunne gives uden at kræve ændringer i Lissabon-traktaten. Ministerrådets juridiske konsulent Jean-Claude Piris måtte opfinde en ny afgørelse fra Det Europæiske Råd, som han havde opfundet med Edinburgh-aftalen efter et danske nej til Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning den 2. juni 1992.
Enhver ændring af traktaterne ville have krævet nye ratifikationer i alle da 27 medlemslande. Statsministrene ønskede for enhver pris at undgå, at ratifikationerne trak udover det britiske valg og dermed sandsynligvis en britisk forkastelse af Lissabon-traktaten.
Den tjekkiske regering skrev en fodnote til Rådets konklusioner om deres forbehold og muligheden for, at deres forfatningsdomstol kunne hindre tjekkiske ratifikation. Alle andre medlemsstater var enige om, at ratifikationerne burde fortsætte på trods af det irske Nej.
I december 2008 mødtes Det europæiske Råd i Bruxelles, og besluttede, at Lissabon-traktaten skulle træde i kraft den 1. januar 2010 efter de europæiske valg i juni 2009.
I juni 2009 vedtog Det europæiske Råd i Bruxelles de såkaldte irske garantier. Den irske regering afholdt en ny folkeafstemning den 2. oktober 2009.
Den 13. december 2007 havde statsministrene og præsidenter fra de 27 medlemslande underskrevet Lissabon-traktaten som den nye grundlov for det europæiske samarbejde. Det blev godkendt på et topmøde i Lissabon den 19. oktober 2007.
Efter underskrivelsen blev teksten sat til ratifikation i alle medlemslande .
Lissabon-traktaten indeholder de samme juridiske forpligtelser som den foreslåede EU-forfatning, som først blev godkendt af folkeafstemninger i Spanien og Luxembourg 20. februar og den 10. juli 2005, og siden afvist af folkeafstemningerne i Frankrig og Holland den 29. maj og 1. juni 2005.
I Spanien stemte 76,7 % stemte Ja, i Luxembourg 56,5 %. I Frankrig stemte 54,8 % Nej, i Holland 61,7 % .
Det første officielle navn for Lissabon-traktaten var "Reformtraktaten". Navnet blev formelt ændret med underskrifterne i Lissabon, hvorefter den blev kaldt ved navnet på denne by.
EU-forfatningen var blevet først vedtaget af stats-og regeringscheferne den 18. juni 2004. Den blev derefter højtideligt undertegnet i Rom den 29. oktober 2004 som "Traktaten om en Forfatning for Europa" . I Danmark blev den officielt kaldt for ”Forfatningstraktaten”, selv om dette navn ikke fandtes noget sted i teksten.
Efter forkastelserne i Frankrig og Holland annoncerede statsministrene en "tænkepause". Kommissionen fremlagde en "Plan D - For demokrati, dialog og debat". Ratifikationerne fortsatte.
Den da nye tyske kansler Angela Merkel lykkedes - gennem hemmelige diplomati – at skabe enighed om at genstarte forfatningsprocessen. Det blev besluttet officielt med Berlin-erklæringen fra den 25. marts 2007 på 50-årsdagen for Rom-traktatens underskrivelse.
Den 21.-23. juni 2007 vedtog et topmøde under tysk EU-formandskab et detaljeret forhandlingsmandat til en ny regeringskonference.
Regeringskonferencen startede en måned senere, den 23. juli 2007 . Det portugisiske formandsskab kunne afslutte forhandlingerne på et særligt topmøde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007, så den reviderede og omdøbte forfatning kunne underskrives før 2008 og træde i kraft inden de europæiske valg i juni 2009. Det irske Nej i juni 2008 forsinkede denne tidsplan.
Lissabon-traktaten omfatter alle operationelle artikler fra den forkastede EU-forfatning, men præsentationen ændredes radikalt med fjernelse af fy-ordet ”forfatning”.
I stedet for et samlet dokument til at erstatte alle eksisterende europæiske traktater, kom Lissabon-traktaten til at bestå af en lang række svært forståelige ændringer til de eksisterende 17 grundlæggende EU-traktater med mange ledsagende protokoller og erklæringer.
Det gav dermed EU en forfatning indirekte snarere end direkte. EU's forfatningsret består stadig af en overflod af traktater om ændring af de grundlæggende traktater.
Med Lissabon-traktaten har EU en ”forfatning” på over 3000 sider, i forhold til de 560 sider i den "forfatning for Europa" fra 2004, som de franske og hollandske vælgere afviste i 2005.
Lissabon-traktaten har slettet forfatningens artikel om europæiske symboler som flag, Europadagen, mottoet og den fælles EU-hymne, som var med i den oprindelige "Traktat om en forfatning for Europa".
Det blev dog også anført, at denne sletning ikke ændrer status for nogen af de europæiske symboler, som har eksisteret i årevis, uden formelt grundlag i de europæiske traktater.
Lissabon-traktaten flyttede artikel I-6 i forfatningen med EU-rettens forrang til Erklæring nr. 17 knyttet til Lissabon. Denne erklæring minder om den eksisterende retspraksis fra EU-Domstolen. I teksten står der for eksempel, at EU-retten ikke kan "tilsidesættes af nationale lovbestemmelser” med henvisning til sag 06/64 "Costa mod ENEL".
Du kan downloade de konsoliderede traktater som ændret ved Lissabon-traktaten i en læsbar udgave, samt nogle bøger med forskellige kommentarer
Links
Den læservenlige udgave af Lissabon-traktaten
Se Demokrati, Subsidiaritet. Forfatningen. Ratifikation.
Tysk forfatningsdomstol og Irland
Forskellige bøger gratis på
The Convention - on the FutureS of Europe (115 pages)
Fra forfatning til Lissabon-traktaten
http://shop.ceps.eu/BookDetail.php?item_id=1554