Ministerrådet - Rådet
Ministerrådet - Rådet
Ministerrådet kaldes oftest kun for "Rådet". Det adskiller sig fra Det Europæiske Råd – der er navnet for møderne for EU’s stats- og regeringschefer.
I Ministerrådet mødes medlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet, transportministrene i transportrådet og så videre.
Rådet beslutter procedurespørgsmål med et flertal af dets medlemmer, hvilket vil sige 15 ud af 28. Rådet tager beslutninger på de fleste politiske områder ved hjælp af direktiver og forordninger med kvalificeret flertal. Hvert land har en stemme hver i den ene optælinng. Der stemmes efter folketal i den anden.
Hovedparten af alle beslutninger tages med dobbelt flertal, som udgøres af 55 % af landene, der samtidig skal repræsentere 65 % af EU-befolkningen.
Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel
optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmål samt større udenrigs- og
sikkerhedsspørgsmål. Ministrene bliver ofte repræsenteret ved rådsmøder af
medlemslandets ambassadør eller andre embedsmænd.
Lissabon-traktaten har indført:
· Et roterende system af hold-formandskaber betyder samarbejde mellem det aktuelle formandskab med det forudgående og det efterfølgende, som for eksempel har et fælles program.
· Omkring 70% af lovgivningen i EU besluttes i Miniusterrådets arbejdsgrupper og 15% i COREPER. Kun 15% bliver forhandlet i selve Ministerrådet.
· Der er omkring 275 arbejdsgrupper under Rådet – og 3000 under EU-Kommissionen.
Links
Se også Luxembourg-kompromiset, Afstemninger i Rådet og Kalender for formandskaber
http://www.consilium.europa.eu