• A
• B
• C
• D
• E
• F
• G
• H
• I
• J
• K
• L
• M
• N
• O
• P
• Q
• R
• S
• T
• U
• V
• W
• X
• Y
• Z
• Æ
• Ø
• Å

Åbenhed

(Foto: EUobserver.com)

Betyder, at man er i stand til at gennemskue beslutningsprocessen eller har adgang til dokumenter.

Stærkest fremskridt mod gennemsigtighed er gjort af EU-Domstolen, som tvinger institutionerne til at bedømme ethvert dokument for sig, i stedet for blot at afvise anmodninger i samlet blok.

Det fremskridt, Domstolen besluttede, er nu en del af forordningen om åbenhed, som blev vedtaget under Fælles beslutningstagen, maj 2001. Det lovmæssige grundlag for åbenhed er nu Art. 255 TEF i Amsterdam-traktaten, som forlanger kvalificeret flertal i Rådet og fælles beslutningstagen med EU-Parlamentet.

Det betyder, at anmodninger om mere gennemsigtighed kan forkastes af embedsmænd fra f.eks. Tyskland, Frankrig og Spanien – selv hvis alle andre medlemslande og EU-Parlamentet er enige i anmodningen. Anmodninger om adgang til dokumenter skal behandles af institutionerne inden for 15 arbejdsdage, hvilket dog ikke altid overholdes.

Derefter har folk ret til at sende en ny ansøgning til generalsekretæren for EU-Kommissionen og sluttelig gå til Ombudsmanden eller EU-Domstolen.

Klager i Kommissionen skal behandles bl.a. af en dansk direktør, Jens Nymand Christensen, som virkede for Henning Christophersen i Konventet  og har en fortid som leder af Kommisionens informationskontor i København.

Institutionerne er blevet meget bedre i stand til at betjene borgerne med oplysninger over internettet. Men institutionerne beskytter stadig deres interne overvejelser om lovgivning fra offentlig indsigt og endog fra de valgte medlemmer af nationale parlamenter og EU-Parlamentet.

Når EU-Parlamentets udvalg diskuterer lovforslag, sker det ofte på grundlag af de oprindelige, men nu forældede forslag.

I henhold til konklusionerne fra EU-topmødet i Sevilla juni 2002 skulle Rådets møder åbnes for offentligheden. Alligevel er der opretholdt så mange begrænsninger, at der under det græske formandskab i 2003 f.eks. kun var 8 åbne Rådsmåder ud af ca. 170.

Forslaget til EU-Forfatning har foreslået åbenhed i alle officielle rådsmøder, der drøfter nye EU-love og det er delvist vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2006. Men regeringen vil ikke åbne lovbehandlingen i de forberedende udvalg, som vedtager 85% af alle EU-love.

I EU-Parlamentet er næsten alle udvalgsmøder åbne, mens de fleste møder i folketingets stående udvalg er lukkede. Europaudvalget åbnede sinde møder fra efteråret 2006, med mindre regeringen beder om at forelægge en sag i fortrolighed.

Den afgåede Europæiske Ombudsmand Jacob Söderman foreslog en åbenheds- og forvaltnings reform.

EU-Parlamentet har foreslået, at alle møder og dokumenter skal være åbne, medmindre 2/3 flertal beslutter at afvige derfra. Dette forslag har fået støtte fra 200 medlemmer og stedfortrædende medlemmer i Konventet, herunder fra samtlige medlemmer af de nationale parlamenter, men blev ikke indføjet i den endelige EU Forfatning.

Den europæiske ombudsmand: http://www.ombudsman.europa.eu/home/da/default.htm