Almindelige lovgivningsprocedure
Almindelige lovgivningsprocedure
Den almindelige lovgivningsprocedure kaldtes tidligere for "fælles beslutningstagning", fordi Europa-Parlamentet blev involveret i lovgivningen og kunne fremsætte ændringsforslag og nedlægge veto mod lovene.
Den er nærmere beskrevet i Lissabon-traktatens Artikel 294 TFEU og er hovedreglen for loves vedtagelse i EU. I praksis vedtages lovene dog ved uformelle aftaler mellem repræsentanter for de tre institutioner. Der var henved 1000 fortrolige trepartsmøder i år 2013, og 80 % af lovene klares med en enkelt behandling og ender med en såkaldt førstebehandlingsaftale.
Se Trepartsaftaler, trilogmøder
Den formelle almindelige lovgivningsprocedure
· EU-Kommissionen har eneret på at fremsætte forslag til nye EU love.
· Rådet vedtager derefter normalt forslaget fra Kommissionen med kvalificeret flertal.
· Europa-Parlamentet kan nedlægge veto mod en lov eller foreslå ændringer ved absolut flertal af dets medlemmer i anden behandling. Ved første behandling kræves kun almindeligt flertal for ændringsforslag.
· Hvis Rådet ikke accepterer ændringsforslagene fra det absolutte flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet, nedsættes et forligsudvalg.
· Resultatet fra forligsudvalget skal accepteres af et kvalificeret flertal i Rådet og et simpelt flertal i Europa-Parlamentet. Ellers falder forslaget, og Kommissionen må starte forfra.
Links
Fælles beslutningstagning http://ec.europa.eu/codecision/index_en.htm
Se også Konventets arbejdsgruppe om forenkling (simplifikation)
http://europa.eu/institutions/decision-making/index_da.htm
