Vaxholm-Laval-sagen

Vaxholm-Laval-sagen

Et firma fra Letland, Laval, skulle udføre en anlægsopgave i Vaxholm, Sverige. Firmaet ville nøjes med at udbetale lettiske lønninger til bygningsarbejderne. Det svenske bygningsarbejderforbund forlangte, at det lettiske firma skulle respektere de svenske overenskomster og udbetale svensk løn i Sverige. 

Svensk fagbevægelse indledte så en konflikt med blokade mod Laval, så Laval ikke kunne få nogen ydelser, hvor fagligt organiserede svenske arbejdstagere var involveret. Laval gik herefter fallit og anlagde sag ved en svensk domstol. 

Den svenske domstol forelagde konflikten for EU-Domstolen, som har eneret på at fortolke EU-traktaternes bestemmelser. 

I EU-traktaterne er strejker, blokader og lockout udtrykkeligt undtaget fra EU-kompetence. Det er altså i udgangspunktet landene selv, som bestemmer over deres arbejdsret.  Men Domstolen fortolker retten til at konflikte mod andre principper i EU, herunder princippet om fri bevægelighed for varer, arbejdskraft og tjenesteydelser og forbuddet mod forskelsbehandling. 

I Vaxholm-sagen blev den svenske faglige blokade erklæret for ulovlig. Dommerne mente ikke, at blokaden var nødvendig ud fra deres fortolkning af proportionalitets-princippet. Blokaden forstyrrede princippet om fri bevægelighed for tjenesteydelser, som det er omtalt i EU-traktaterne og i det særlige udstationerings-direktiv.

Der må heller ikke være den mindste forskelsbehandling på fagbevægelsens behandling af indenlandske og udenlandske virksomheder, med mindre det er strengt begrundet ”i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed”, fremgår det af en anden dom fra 18.7.2007. 

Domstolen fandt, at det lettiske firma ikke var ordentligt informeret om de gældende løn- og arbejdsforhold i Sverige, fordi der ikke var en klar mindsteløn, som så skulle respekteres. 

I Danmark er der en tilsvarende uklarhed på det såkaldte minimalløns-område, hvor minimumslønnen ofte kun er det halve af den faktiske gennemsnitsløn f.eks. for mange håndværkere. Her kan EU-Domstolen måske også erklære en dansk faglig konflikt for ulovlig, hvis en udenlandsk virksomhed betaler den aftalte minimumsløn efter overenskomsten, men nægter at betale den sædvanlige løn. 

Under behandlingen af det såkaldte service-direktiv i Europa-Parlamentet nedstemte flertallet af de folkevalgte forslag om, at virksomhederne skal respektere de nationale overenskomster. 

Lissabon-traktaten åbner mulighed for, at der nedsættes en særlig Unions-arbejdsret ved en beslutning med kvalificeret flertal i Ministerrådet. 

 

Links 

Links til Domstolens dom af 18. December 2007: 

http://curia.europa.eu/da/actu/communiques/cp07/aff/cp070098da.pdf 

Se også strejker