Fælles landbrugspolitik
Den fælles landbrugspolitik var den første fælles politik, der blev vedtaget af EU under Rom-traktaten fra 1. januar 1958. Det blev dengang anset som en kompensation til Frankrig for toldunionen, som gav fri handel for industriprodukter, der særligt gavnedeTyskland.
Den fælles landbrugspolitik er baseret på et fælles indre marked for landbrugsprodukter, der har en højere pris end verdensmarkedsprisen. De højere priser bliver konkurrencedygtige gennem toldafgifter og landbrugsafgifter på importerede produkter. Eksportvirksomheder i EU, der sælger landbrugsvarer uden for EU, modtager eksportstøtte (restitutioner) betalt af det fælles EU-budget.
Eksportstøtten er halveret i løbet af de seneste år og skal helt afskaffes. I stedet får landmændene direkte støtte. Der har i de seneste år været forskellige skridt og forslag om en mere miljøvenlig, markedsstyret og social landbrugspolitik.
Der er mere end 5.000 forskellige EU-regler til at styre den meget bureaukratiske fælles landbrugspolitik. Reglerne besluttes med kvalificeret flertal i Rådet eller af Kommissionen selv.
Landbrugspolitikken var årsagen til krisen med den tomme stol og Luxembourg-kompromiset fra 1966. Administrationen inkluderer talrige arbejdsgrupper og forvaltningskomiteer med repræsentanter for medlemslandene. De mødes ofte ugentligt for at fastsætte priser og tilskud.
Lissabon-traktaten har indført den almindelige lovgivningsprocedure for landbrugspolitikken, så Europa-Parlamentet kan komme med ændringsforslag og nedlægge veto. Alt med tal i reglerne skal dog forblive Ministerrådets kompetence.
Links
http://europa.eu/pol/agr/index_da.htm
http://www.ue2004.ie/templates......ndard.asp?sNavlocator=4,24,318