Social- og arbejdsmarkedspolitik

Havnearbejdere demonstrerer i Bruxelles (Foto: EUobserver.com)

Social- og arbejdsmarkedspolitik

Socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik omfatter beskæftigelse, arbejdsretlige love, arbejdspladser, social og beskæftigelsesmæssig sikkerhed.

EU har bl.a. som formål at fremme beskæftigelse, forbedre arbejdsvilkår og social beskyttelse, understøtte social dialog og bekæmpe udstødelse.

EU kan understøtte og supplere medlemslandes aktiviteter. Tanken er at etablere fælles sociale minimums-standarder for at undgå social underbydning - dumping. Modargumentet er, at for høje sociale standarder kan underminere beskæftigelsen i de fattigere medlemslande.

Beslutninger på disse områder skal tages enstemmigt eller med kvalificeret flertal, alt efter emne.

Strejke og lockouter falder uden for Unionens direkte myndighedsområde. EU-Domstolen har dog fastlagt, at strejker ikke må hindre den frie bevægelighed af varer over landegrænserne.

Med den såkaldte Vaxholm-Laval-dom fik svenske fagforeninger forbud mod at aktionere mod et lettisk byggefirma, der ville bygge en skole i Sverige med lettiske lønninger.

Lissabon-traktaten har åbnet for flere beslutninger med kvalificeret flertal inden for social- og arbejdsmarkeds-politikken og har området som delt kompetence, hvor konkret EU-lovgivning fortrænger tilsvarende national kompetence til at lovgive (Artikel 4 TFEU).

 

Links

Se også Åben koordinationsmetodeStrejker og Vaxholm-Laval-dommen.  

European affairs and equal oppourtunities:

http://ec.europa.eu/employment_social/index_en.html