Social- og arbejdsmarkedspolitik

Havnearbejdere demonstrerer i Bruxelles (Foto: EUobserver.com)

Socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik omfatter beskæftigelse, arbejdsretlige love, arbejdspladser, social og beskæftigelsesmæssig sikkerhed.

EU har bl.a. som formål at fremme beskæftigelse, forbedre arbejdsvilkår og social beskyttelse, understøtte social dialog og bekæmpe udstødelse.

EU kan understøtte og supplere medlemslandes aktiviteter. Tanken er at etablere fælles sociale minimums-standarder for at undgå social underbydning. Modargumentet er, at for høje sociale standarder kan underminere beskæftigelsen i de fattigere medlemslande.

Beslutninger på disse områder skal tages enstemmigt eller med kvalificeret flertal, alt efter emne.

Når det gælder frihed til at organisere sig og forhandle kollektive overenskomster for arbejdere, kan EU blot opmuntre til samarbejde og til samordning af medlemsstaternes tiltag.

Noter

Strejke og lockouter falder i dag uden for Unionens direkte myndighedsområde, men beskyttes i det sociale charter, som nu foreslås gjort til en del af Lissabon-traktaten. EU-Domstolen har fastlagt, at strejker ikke må hindre den frie bevægelighed af varer over landegrænserne.

Fremtiden

Lissabon-traktaten åbner for, at flere beslutninger inden for social- og arbejdmarkeds-politikken skal besluttes ved kvalificeret flertal.

Lissabon-traktaten foreslår, at dele af social, arbejds- og sundhedspolitikken skal være delt myndighed, hvor EU-lovgivning fortrænger national kompetence til at lovgive (Art. 4 TFU).

Links

Se også  Åben koordinationsmetode og Strejke.  

European affairs and equal oppourtunities: http://ec.europa.eu/employment_social/index_en.html