EU's egne indtægter
- (Foto: European Commission)
EU's egne indtægter
EU finansieres ved hjælp af såkaldt "egne indtægter" bestående af toldafgifter, landbrugsafgifter, 1% af momsgrundlaget i hvert medlemsland, samt et bidrag fra hvert land i forhold til dets brutto-national-produkt (BNP).
Den totale "egen indtægt" må ikke overstige 1,27% af medlemslandenes samlede BNP, medmindre der træffes en enstemmig beslutning om at øge indtægterne for EU.
De forskellige former for indkomster til EU kaldes for "egne indtægter" for at markere, de juridisk tilhører EU, selv om de opkræves af eller indbetales fra medlemslandene.
Told opkræves af medlemslandene på EU’s vegne. EU betaler medlemslandene 10% af den opkrævede sum til dækning af omkostningerne ved opkrævningen.
Indkomsten til EU og dermed muligheden for at afholde udgifter besluttes af medlemslandene i Ministerrådet. Europa-Parlamentet har ingen direkte indflydelse på indtægterne, men i stadig højere grad på udgifterne.
Derfor ønsker det store flertal i Europa-Parlamentet altid flere penge brugt i EU, mens særligt finansministrene i medlemslandene holder igen, fordi de står til ansvar for at opkræve skatterne.
Indførelse af en egentlig EU-skat er på tegnebrættet i Kommissionen, men møder stærk modstand i mange medlemslande. Skatteopkrævning kræver fortsat enstemmighed mellem landene i Lissabon-traktaten, men man kan med enstemmighed gå over til kvalificeret flertal og dermed øge Unionens indtægter.
EU bruger kun omkring en procent af nationalproduktet på forbundsniveau, mens f.eks. USA bruger hen ved 25 %.
Links
Se Lissabon-traktaten art. 311 TFEU.
Se også Budget.
