Egne indkomster

(Foto: European Commission)

EU finansieres ved hjælp af såkaldt "egne indtægter" bestående af toldafgifter, landbrugsafgifter, 1% af momsgrundlaget i hvert medlemsland, samt et bidrag fra hvert land i forhold til dets brutto-national-produkt (BNP). Den totale "egen indtægt" må ikke overstige 1,27% af medlemslandenes samlede BNP.

De forskellige former for indkomster til EU kaldes for "egne indtægter" for at markere, de juridisk tilhører EU, selv om de opkræves af eller indbetales fra medlemslandene.

Toldafgifter opkræves af medlemslandene på EU’s vegne. EU betaler medlemslandene 10% af den opkrævede sum til dækning af omkostningerne ved opkrævningen.
Indkomsten til EU og dermed muligheden for at afholde udgifter besluttes af medlemslandene i Rådet. EU-Parlamentet har ingen direkte indflydelse.

Fremtiden

Indførelse af en egentlig EU-skat er på tegnebrættet i EU-Kommissionen, men møder stærk modstand i mange medlemslande og skatteopkrævning kræver fortsat enstemmighed mellem landene i Lissabon-traktaten, men man kan med enstemmighed gå over til kvalificeret flertal.

Links  

Se også Budget.