Rådsformandskab

- Det franske formandskabs logo (Foto: French EU Presidency)
Ministerrådet ledes af et formandskab, der roterer mellem medlemslandene hver 6. måned.
I et udvidet EU med 25 eller flere lande kan der gå 12 år mellem det enkelte lands formandsskab, hvilket betyder ét EU-formandskab for hver generation af politikere.
Fremtiden
Udvidelsen er brugt som argument af dem, der går ind for at afskaffe rotationen og i stedet indføre et permanent EU-formandskab. Topmøderne 2002 i Sevilla og i København i 2003 arbejdede med forskellige kompromisforslag.
I Konventet foreslog Frankrig og Tyskland, at medlemmerne af Det Europæiske Råd skulle udpege en Præsident for EU for en 5-årig periode, alternativt for 2½ år med mulighed for genvalg. Danmark foreslog en permanent Præsident, som skiftevis skulle besættes af små, middelstore og store lande.
De fleste små EU-lande forkastede ideen om et permanent formandskab, fordi de troede, det ville føre til, at stillingen uundgåeligt ville blive besat af et stort land. Alle de store lande ønsker en permanent EU-Præsident, der kan øge EU's synlighed på den internationale scene og øge Rådets effektivitet.
Lissabon-traktaten har medtaget en permanent Præsident for Det Europæiske Råd. Han skal udpeges ved superkvalificeret flertal for en periode på 2 1/2 år med mulighed for genvalg. Andre og lavere rangerende rådsformænd skal vælges via et ligeligt rotationssystem besluttet ved enstemmighed. Tre lande samarbejder om formandsskabet, men hvert land vil fortsat have formandsskabet i næsten alle Råd i 6 måneder af gangen. (se art. I-24)
Noter
- I praksis har de mindre EU-lande ofte ført de bedste EU-formandskaber, fordi de ikke kan forfølger deres egne interesser, mens de sidder på formandskabet. Derfor betragter de små lande mere EU-formandskabet som en måde til at markere sig og synliggøre det europæiske samarbejde for borgerne.
- Et EU-formandskab assisteres af det permanente Rådssekretariat, men har selv formandskabet ved alle møder i de forskellige Ministerråd og arbejdsgrupper.
Rotationsordenen indtil juni 2018 er:
|
Østrig |
januar-juni |
2006 |
|
Finland |
juli-december |
2006 |
|
Tyskland |
januar-juni |
2007 |
|
Portugal |
juli-december |
2007 |
|
Slovenien |
januar-juni |
2008 |
|
Frankrig |
juli-december |
2008 |
|
Den Tjekkiske Republik |
januar-juni |
2009 |
|
Sverige |
juli-december |
2009 |
|
Spanien |
januar-juni |
2010 |
|
Belgien |
juli-december |
2010 |
|
Ungarn |
januar-juni |
2011 |
|
Polen |
juli-december |
2011 |
|
Danmark |
januar-juni |
2012 |
|
Cypern |
juli-december |
2012 |
|
Irland |
januar-juni |
2013 |
|
Litauen |
juli-december |
2013 |
|
Grækenland |
januar-juni |
2014 |
|
Italien |
juli-december |
2014 |
|
Letland |
januar-juni |
2015 |
|
Luxembourg |
juli-december |
2015 |
|
Nederlandene |
januar-juni |
2016 |
|
Slovakiet |
juli-december |
2016 |
|
Malta |
januar-juni |
2017 |
|
Det Forenede Kongerige |
juli-december |
2017 |
|
Estland |
januar-juni |
2018 |

