Forstærket samarbejde
- The European Council must unanimously approve any "enhanced co-operation" (Foto: European Commission)
Forstærket samarbejde
Lissabon-traktaten fra 2009 indeholder hjemmel til, at ni lande eller flere kan gå sammen om et tættere samarbejde, end det alle kan blive enige om. I 2014 havde de nye regler ialt været benyttet to gange, til vedtagelse af den europæiske Patentdomstol og til regler om skilsmisser.
For udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik kræves enstemmighed for at tillade det forstærkede samarbejde.
På alle andre områder kan et forstærket samarbejde gennemføres i Ministerrådet med kvalificeret flertal. Dog ikke hvor EU har enekompetence.
Amsterdam-traktaten fra 1998 tillod et flertal af medlemsstaterne at etablere et forstærket
samarbejde, som kunne anvende de fælles EU-institutioner, men alle lande skulle give tilslutning.
Fordi en beslutning om forstærket samarbejde krævede enstemmighed, blev denne artikel aldrig benyttet.
Fra 1. februar 2003 muliggjorde Nice-traktaten et forstærket samarbejde for mindst 8 lande besluttet med kvalificeret flertal, dog ikke inden for forsvarspolitik.
Nogle EU-kritikere ser forstærket samarbejde for undergrupper af EU-lande som en åbning for et opdelt EU i flere hastigheder eller divisioner, et slags instrument for fleksibilitet. Andre ser det som en trussel mod besværlige lande, der så ikke kan blokere for mere integration.
Se også Struktureret samarbejde om forsvar
