Konsensus
Konsensus
Konsensus betyder normalt, at ingen i et givet forum er aktivt imod en beslutning. Man kan således godt opnå konsensus, selvom der ikke er fuld opbakning bag et forslag, så længe ingen tilkendegiver sin modstand åbent.
I Det Europæiske Råd har man hidtil handlet i enighed. Konsensus er da, at ingen Stats- eller Regeringsledere går imod et stillet forslag. Denne beslutningsprocedure i Det Europæiske Råd er ikke indskrevet i Unionens nuværende traktatgrundlag, men Lissabon-traktaten foreslår "konsensus" som den vigtigste beslutningsmetode i det europæiske Råd.
Under konventet gav man konsensus-metoden et nyt indhold, som mere svarede til et kvalificeret flertal. Konventsmetoden blev kritiseret, fordi formanden, Giscard d'Estaing, ikke altid rettede sig efter det store flertal, når han konkluderede, hvad der var konsensus omkring.
Forslag underskrevet af 90% af deltagerne kom ikke med i forslaget til EU-Forfatning, mens forslag med ringe tilslutning kom med i udkastet. Med de forskellige anvendelser af konsensus-begrebet ville det være klarere at indskrive en entydig stemmeregel som enstemmighed, kvalificeret flertal eller et nyt super-kvalificeret flertal.
