Grundloven og EU
- Den danske grundlov har 3 måder til internationalt samarbejde (Foto: dr.dk)
Grundloven og EU
Danmark kan overføre beføjelser til andre lande og mellemfolkelige organisationer på tre måder:
I. Efter paragraf 88, hvor selve Grundloven ændres, og alle beføjelser kan overlades med tilslutning fra et flertal af vælgerne, som omfatter mindst 40 % af alle stemmeberettigede.
II. Efter paragraf 20 i grundloven kan beføjelser, der "tilkommer rigets myndigheder (...) ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder" ved fem sjettedeles flertal i folketinget. Mindst 150 af de 179 medlemmer skal være til stede og stemme for.
Hvis overladelse af beføjelser ikke vedtages med dette flertal, eller hvis magten ikke tilkommer rigets myndigheder i henhold til grundloven, kan beføjelser kun overlades ved at ændre selve grundloven i henhold til paragraf 88.
III. Grundloven har også en paragraf 19, der tillader regeringen at underskrive internationale traktater, der ikke overfører suverænitet til fremmede magter eller internationale organisationer. Det kræver kun medhold fra folketinget ved almindeligt flertal.
Medlemskabet i EF blev afgjort efter paragraf 20. Fællesakten blev ratificeret i 1987 af regeringen efter paragraf 19, uden formel afgivelse af beføjelser. Maastrichttraktaten og Amsterdam-traktaten er holdt efter paragraf 20.
De seneste om Nice-traktaten og Lissabon-traktaten er gennemført uden folkeafstemninger efter paragraf 19. Folkeafstemningen om Patentdomstolen den 25. maj 2014 blev vedtaget efter paragraf 20.
Højesteret accepterede overraskende en retssag imod regeringen for at bryde Grundloven ved at godkende Maastricht-traktaten. Højesteret vurderede, at der var grænser for, hvor megen suverænitet, der kan overlades i henhold til paragraf 20, men det blev i overladt til folketinget at fastsætte de nærmere grænser.
Højesteret konkluderede også, at der var grænser for, hvad de kunne acceptere af beslutninger fra EU-Domstolen. Højesteret ville forbeholde sig retten til at få det sidste ord i fortolkningen af grundlovens begrænsninger i forhold til de overladte beføjelser.
Højesteret vil dog først undersøge grænserne, når EU-Domstolen har afsagt sin dom. Kritikere fastholdt, at graden af overladt suverænitet ikke kunne fastslås, da det ofte blev ændret ved nye beslutninger og vidtrækkende domme.
Regeringen, under statsminister Poul Nyrup Rasmussen, afviste i første omgang en sag imod regeringen. Da der blev åbnet op for sagsanlægget, argumenterede regeringen for, at overladelse af beføjelserne var "i nærmere bestemt omfang".
Halvdelen af de vedtagne EU-regler er nu vedtaget efter bestemmelser, hvor Danmark ikke har overladt beføjelser til EU. Der er dermed et stort marked for mulige retssager om, hvorvidt en vedtaget regel gælder i Danmark.
Forholdet mellem Grundloven og EU-retten blev sat på spidsen i 2014, da den danske regering udbetalte børnechecks til børn i andre lande i strid med den danske lovgivning, men i overensstemmelse med EU-retten.
En ny Grundlov kunne godkende EU-medlemskabet, som det har udviklet sig, fastlægge mulige undtagelser fra EU-retten og beskrive vælgernes og Folketingets muligheder for at influere på og kontrollere den danske medvirken ved EU-beslutninger.
Links
