Traktatændring
EU-traktaterne kan ændres ved enstemmig aftale mellem medlemslande truffet på en regeringskonference. Et enkelt medlemsland kan således blokere for en traktatændring.
Den endelige beslutning skal forelægges alle nationale parlamenter til godkendelse (ratifikation) ved et flertal i det nationale parlament, ved et udvidet flertal eller ved folkeafstemning.
Lissabon-traktaten har indført "konvent-metoden" for traktatændringer.
Medlemsstater, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen kan komme med forslag.
Herefter beslutter Det Europæiske Råd ved simpelt flertal, om et konvent skal nedsættes. Konventet beslutter i enighed, hvorvidt de fremlagte ændringer skal vedtages eller ej. Ændringsforslag vedtaget af Konventet skal herefter ratificeres af alle medlemslande, før de træder i kraft.
Lissabon-traktatens artikel 48 TEU indeholder også en forenklet revisionsprocedure:
· Revision udgående fra Det Europæiske Råd (ikke regeringskonferencen eller konventet) ved enstemmighed på baggrund af et forslag fra EU-Kommissionen, en medlemsstat eller Europa-Parlamentet, træder i kraft efter ratificering i alle medlemsstater.
· Generel passerelle: Det Europæiske Råd kan lave enstemmighed til kvalificeret flertal eller særlig til almindelig lovgivningsprocedure ved enstemmighed - ingen ratificeringer er påkrævet, men de nationale parlamenter har vetoret.
Hvis en vedtaget traktat ikke er godkendt af alle lande inden for to år, findes en politisk løsning Det Europæiske Råd.