Subsidiaritet
Subsidiaritets-princippet er oprindeligt et katolsk samfundsprincip, som fastslår, at samfundet ikke skal blande sig på områder, hvor familierne selv kan beslutte. I dag er det et grundlæggende EU-princip, at beslutninger uden for Unionens enerettigheder skal tages på så lavt niveau som muligt. Der er heftig strid, om det sker.
EU-Kommissionen i Bruxelles bestemmer i udgangspunktet, hvem og hvordan der skal lovgives. Kommissionens eneret til at fremsætte lovforslag omfatter nemlig også magten til at foreslå det lovmæssige grundlag for, hvorvidt en myndighed skal udøves som bindende lovgivning eller som frivillig samordning.
EU-Kommissionens valg af retsgrundlag kan kun ændres af et enstemmigt Ministerråd. De fleste love skal dog bagefter vedtages med kvalificeret flertal i Ministerrådet.
I Danmark oversættes subsidiaritetsprincippet ofte til "nærhedsprincippet". Det var med i Maastricht-traktaten fra 1993 med en særlig protokol. Nærhedsaspektet blev understreget efter det danske Nej ved folkeafstemningen 2. juni 1992 gennem den såkaldte Birmingham-erklæring.
Lissabon-traktaten har subsidiaritet som et af de "grundlæggende principper", også med en vedføjet protokol. Nogle medlemmer af forfatningskonventet ønskede at indføre mere subsidiaritet.
Decentralisterne tabte i den sidste ende til dem, som ønskede mere integration, og som var modstandere af at føre myndighed tilbage til medlemslandene.
De nationale parlamenter har dog fået et "alarmklokke-system". Her kan de komme med indvendinger, hvis de føler, at subsidiariteten bliver brudt ved et forslag fra EU-Kommissionen.
Hvis 1/3 af parlamenterne reagerer inden for 8 uger efter tilsendelsen, vil Kommissionen være forpligtet til at genoverveje sit forslag. Kommissionen er dog ikke forpligtet til at ændre det. Kommissionen gav denne indrømmelse før traktatens færdiggørelse. Denne procedure kaldes for ”det gule kort”.
I Traktatens Artikel 12 TEU er der også indført et såkaldt ”orange kort”, som kan anvendes, hvis de begrundede protester repræsenterer halvdelen af de nationale parlamenter. Forslaget falder så bort, hvis afvisningen også støttes af Europa-Parlamentet eller 55 % af landene.
55 % er en meget høj tærskel, fordi 45 % af landene altid kan blokere et nyt lovforslag, da lovforslag kræver tilslutning fra 55 % af landene for at blive vedtaget!
Lande med to kamre i Parlamentet har en halv stemme til hvert kammer, når landenes stemmer skal tælles op .
Allerede i 2006 besluttede EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd at udsende samtlige forslag til EU-love til de nationale parlamenter, samtidig med, at de sendes til Europa-Parlamentet og Ministerrådet. De nationale parlamenter kan så udtale sig om brud på subsidiaritets- og proportionalitets-principperne. Det gør de nu flittigt.
Hjemmelen findes nu i den særlige subsidiaritets-protokol nr. 2 i Lissabon-traktaten. Kommissionens pligt til at informere de nationale parlamenter står i Protokol 1.
I Danmark oversættes subsidiaritet til nærhedsprincippet.
De nationale parlamenter reagerede 152 gange i det første år efter igangsættelsen af den nye procedure i 2006. Der var i alt 450 reaktioner i april 2008.
Der var 663 reaktioner i 2012 og 621 gange i 2013. Proceduren er begyndt at virke i de nationale parlamenter.
Det portugisiske parlament var flittigst med 192 reaktioner. Det tjekkiske senat sendte 64 reaktioner, det tyske Forbundsråd og den franske nationalforsamling hver 40.
Folketinget reagerede fire gange i 2013, den svenske rigsdag 24 og Finland kun 2.
Kommissionens forslag om en offentlig anklager stæødte på 20 reaktioner,. et tobaksdirektiv om 17 og et forslag om forvaltning af kysterne på 14.
Kommissionen har pligt til svare på henvendelserne, men har kun trukket et enkelt forslag tilbage.
De nationale parlamenter har et særligt samarbejde imellem sig i COSAC. I januar 2014 fremlagde det danske Folketing 23 forslag til at udbygge samarbejdet mellem de nationale parlamenter. Holland kom også med forslag.
Man diskuterer overalt, hvordan EU-samarbejdet kan sikres større legitimitet ved en bedre inddragelse af de nationale parlamenter i arbejdet.
Det hollandske parlaments to kamre har gennemført en såkaldt subsidiaritets- og proportionalitets-test af Kommissionens forslag til direktiv om strafferetlige bestemmelser til at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder.
De er nået frem til, at Kommissionen ikke skal have ret til at foreslå konkrete straffebestemmelser, selv om EU-Domstolen gav EU en lignende kompetence på miljøområdet i en dom fra 13. september 2005. (C-176/03). Det har det hollandske parlament meddelt Kommissionen i et brev fra 3. juli 2006.
Fjorten nationale parlamenter protesterede i 2013 mod et forslag til fælles EU-anklagemyndighed. I en meddelelse af 27. november 2013 vurderede Kommissionen indvendingerne og fastholdt forslaget.
"Demokrati-Forum" i Konventet foreslog, at det årlige katalog over EU-love skulle godkendes af de nationale parlamenter, herunder også det lovmæssige grundlag for EU's handlinger, så subsidiariteten kommer til at fungere "nedefra og op" i stedet for "oppefra og ned".
Bemærk - Subsidiaritetssprincippet er oversat i de danske udgaver som nærhed (nærhed).
Links
Se også Konventets arbejdsgruppe "Subsidiaritet":
http://european-convention.eu.int/doc_register.asp?lang=DA&Content=WGI
http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/relations/relations_other/npo/index_da.htm