Schengen-traktaten

(Foto: EUobserver.com)

Schengen-traktaten

I 1985 underskrev Tyskland, Frankrig og Benelux-landene en aftale om tættere grænse-samarbejde for at gøre det nemmere at krydse grænserne. Formålet var at etablere et fælles rejseområde uden indre grænser og med fælles ydre grænser.

Når borgere rejser mellem to Schengen-lande, kan de normalt krydse grænsen uden at skulle vise deres pas.

De fleste EU-lande er nu med i Schengen-samarbejdet, som blev inddraget under Lissabon-traktaten i 2009.

Irland og Storbritannien står stadig uden for Schengen og har undtagelser i traktaterne. Briterne er ikke villige til at have fælles rejseområde med de kontinentale EU-lande. Irland vil opretholde dets fælles rejseområde med briterne.

Danmark tiltrådte Schengen-aftalen i 1997, men har en undtagelse for Retlige og indre anliggender, når foranstaltninger inden for dette område optages som en del af det overnationale samarbejde.

Den 1. januar 2005 fandtes der 1.156.984 indberetninger vedr. personer i Schengen-informations-systemet, SIS.

Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein er også med i Schengen-zonen og kopierer EU-lovene på området.

Lissabon-traktaten ophævede søjlerne mellem det retslige samarbejde i den gamle del III og det overstatslige samarbejde i del I. Den såkaldte "Schengen Acquis" blev med Amsterdam-traktaten fra 1998 gjort til bindende EU-lov.

 

·         Alle ansøgerlande skal acceptere den fulde Schengen-lovgivning.

·         Schengen er den grænseby i Luxembourg, hvor aftalen blev indgået.

 

Links 

Se også Søjler og Retlige og Indre Anliggender, RIA 

 

http://europa.eu/scadplus/leg/da/lvb/l33020.htm