Beskæftigelsespolitik
- (Foto: European Commission)
Nice-traktaten har et særligt kapitel om beskæftigelsespolitik (Art. 125-130 TEF). Understøttende tiltag og pilotprojekter kan besluttes med kvalificeret flertal i Ministerrådet og medbestemmelse i EU-Parlamentet. Harmonisering af nationale beskæftigelsesregler er ikke tilladt, og der kan ikke føres bindende, fælles økonomisk politik, for f.eks. at øge beskæftigelsen. EU søger at påvirke nationale beskæftigelsespolitikker gennem frivillige "retningslinier". Den såkaldte Lissabon-proces virker ved ideudveksling, benchmarking og andre former for frivillig koordination. Det kaldes den Åbne koordinationsmetode.
Efter 2005-revisionen af Lissabon-processen sendes der såkaldte integrerede 3-årige guidelines til medlemslandene. Sidstnævnte skal så transformere dem via nationale reformplaner.
Fremtiden
Lissabon-traktaten har foreslået at gøre fuld beskæftigelse til et af EU’s mål. Den nye artikel 5 TFU i Lissabon-traktaten åbner op for nye muligheder for økonomisk koordinering og beskæftigelsesrelaterede samarbejde.
Links
http://europa.eu/pol/socio/index_da.htm
