Beskæftigelsespolitik
Lissabon-traktaten indeholder som et af målene for EU en "høj grad af beskæftigelse". Høj beskæftigelse er ikke et kriterium i Den Økonomiske og Monetære Union, som har kampen mod inflation som sin prioritet.
Artikel 5 TFEU i Lissabon-traktaten åbner op for nye muligheder for økonomisk koordination og beskæftigelse-relateret samarbejde gennem juridisk bindende "foranstaltninger", herunder forordninger og direktiver.
Lissabon-traktaten har et særligt kapitel om beskæftigelsespolitik i artikel 145-150 i TFEU.
Tilskyndelsesforanstaltninger og pilotprojekter kan besluttes med kvalificeret flertal i Rådet og fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Her er ingen harmonisering af nationale regler tilladt, og der er endnu ikke en fælles økonomisk politik gearet til at maksimere beskæftigelsen. I stedet søger EU at påvirke nationale beskæftigelsespolitikker ved hjælp af "retningslinjer".
Den såkaldte Lissabon-proces søger at påvirke beskæftigelsesspørgsmål ved hjælp af benchmarking og andre former for frivillig koordinering. Dette kaldes Åben koordinationsmetode.
Links
Europa-Kommissionen: Beskæftigelse, sociale anliggender og ligestilling http://ec.europa.eu/social/home.jsp?langId=en
Scadplus: Økonomisk og social politik: http://europa.eu/scadplus/leg/en/s02300.htm