Delegerede bekendtgørelser
Lovgiverne kan give EU-Kommissionen mulighed for at supplere eller ændre visse såkaldt ikke-essentielle dele af EU-lovgivningen ved at vedtage delegerede beføjelser.
EU-Forfatningen foreslår de "delegerede forordninger" som en særlig lovkategori udover EU-love og EU-rammelove.
Der er en afgørende forskel mellem danske bekendtgørelser og de foreslåede delegerede forordninger. En dansk bekendtgørelse kan altid ændres af folketinget gennem en lovændring vedtaget ved almindeligt flertal i folketinget.
En delegeret forordninger fra EU-Kommissionen kan kun ændres gennem et kvalificeret flertal i Ministerrådet og et absolut flertal af EU-Parlamentets medlemmer, efter forslag fra Kommissionen selv.
Delegerede forordninger har også forrang over for nationale love og grundlove, selv om de skal vedtages i et organ, hvor ikke alle lande skal være repræsenteret.
Se artikel 249b TFU i Lissabon-traktaten, som kan blive den mest anvendte bestemmelse, hvis forfatningen godkendes i medlemslandene.
Se også gennemførelsesbeføjelser
