• A
• B
• C
• D
• E
• F
• G
• H
• I
• J
• K
• L
• M
• N
• O
• P
• Q
• R
• S
• T
• U
• V
• W
• X
• Y
• Z
• Æ
• Ø
• Å

Forsvar

(Foto: Notat)

Forsvar

Forsvar er nu en integreret del af EU-samarbejdet, men der gælder andre spilleregler. Beslutninger kan kun træffes med enstemmighed, dvs. der skal være enighed mellem de deltagende lande. Lande opfordres til at afholde sig fra at stemme, hvis de ikke er enige. Men alle medlemslande har ret til at nedlægge veto mod en militær aktion.

Danmark har et forsvarsforbehold, så vi ikke deltager i militære aktioner i EU-regi eller i Det europæiske forsvarsagentur. Med undtagelsen er vi det eneste EU-land, som ikke kan nedlægge veto mod en militær aktion.

Lissabon-traktaten har åbnet mulighed for et særligt struktureret samarbejde,hvor ikke alle EU-lande deltager. Der er også mulighed for forstærket samarbejde mellem mindst ni medlemslande.

Enkeltlande kan også påtage sig militære opgaver for Unionen.

I december 2013 besluttede et EU-topmøde at sætte mere fart i det militære samarbejde, bl.a. omkring droner.

Forsvaret behandles i Lissabon-traktatens Artikel 42 TEU. Der er en gensidig forsvarsforpligtelse i Artikel 42.7 TEU. Lissabon-traktaten stiller ikke krav om FN-mandat for at anvende den militære styrke.

Historie

Siden Maastricht-traktaten trådte i kraft i 1993, har EU kunnet etablere en Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESFP), som en del af den fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP).

Det blev endeligt besluttet at etablere ESFP ved Køln-topmødet i 1999, men udviklingen har været langsom på forsvarsområdet, fordi egentligt forsvar ligger i NATO for de fleste medlemslande.

De såkaldte Petersberg-opgaver blev overtaget fra Vestunionen og indsat i Maastricht-traktaten.

Dermed har Vestunionen mistet sin betydning.

Petersberg-opgaverne er overtaget af EU's Udrykningsstyrke. Den er planlagt til at bestå af et personel på 60.000, der kan deltage i "fredsbevarende" og "fredsskabende" aktioner af op til et års varighed. 

For at sende 60,000 soldater i felten, vil støttetropper i størrelsesordenen op mod 200,000 sandsynligvis være nødvendige. Det er ikke en stående EU-hær, men en forpligtelse for EU’s medlemsstater til at bidrage med styrker under bestemte omstændigheder. På det punkt er den sammenlignelig med den gensidige forpligtelse mellem NATO-medlemmer.

·         Sverige og Irland har sagt, at de kun vil deltage i de af EU's militære aktioner, der har et FN-mandat

·         EU's første militære operation startede i marts 2003 i FYROM (tidligere Makedonien) med et samlet budget på 4,7 mio. EURO. Det blev finansieret gennem det normale EU-budget.

·         Den første opgave under den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik var en politi-mission i Bosnien, der startede i januar 2003.

·         EU's forsvar ledes af den stående Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC), Militærkomitéen (EUMC), og Militærstaben (EUMS)

Europa-Parlamentet skal blot informeres i tilfælde af forstærket samarbejde. I sær Finland argumenterede for brugen af de almindelige regler vedrørende forstærket samarbejde og for konstruktiv undladelse for de, der ikke ønsker at tage del i fælles militære aktiviteter, men tillader de øvrige at gøre det.

Links

Se på den egelske udgave af euabc.com for dmed forskellige links til militære aktioner under "Defence"

http://european-convention.eu.......mTrait.asp?lang=DA&Content=

Share |