Aftaler med andre lande
- Working discussions between Robert Zoellick, US trade representative, and Commissioner for Trade Pascal Lamy in 2002 (Foto: European Commission)
Både EU og medlemsstaterne kan have aftaler med andre lande. EU kan på nogle områder (men ikke alle områder) indgå aftaler på vegne af medlemslandene. EU kan kun underskrive aftaler, når EU har status som juridisk person. Hele den Europæiske Union har endnu ikke fuld status som juridisk person. Hvis EU vil underskrive en aftale, skal medlemslandene ofte også underskrive den.
Det Europæiske Fællesskab (EF) har status som juridisk person og kan underskrive aftaler med såkaldte tredjelande. EF har kompetence til at underskrive aftaler, når det står i traktaterne.
EF kan også lave aftaler med andre lande, når der foreligger intern kompetence, der regulerer dette område. Se også AETR sagen.
Noter
- Ved internationale aftaler, udviklingsaftaler, miljøaftaler og handelsaftaler bliver EU-Parlamentet konsulteret (Art. 300, 181, 174, 133 TEF).
- For associeringsaftaler, Europaaftaler og lignende aftaler af mere kompleks art, skal EU-Parlamentet give en samstemmende udtalelse.
Fremtiden
Lissabon-traktaten vil gøre hele EU til en "juridisk person", der kan indgå aftaler på alle områder. Se art. 32 TEU.
