Forfatningen og Lissabon-traktaten
Forfatningen og Lissabon-traktaten
Den 18-19 oktober 2007 på Topmødet i Lissabon blev det besluttet at vedtage Lissabon-Traktaten i stedet for den tidligere afviste forfatning. Den ny traktat indeholder 105 ny EU kompentencer ligesom den afviste EU forfatning. Endvidere indeholder den nye traktat 62 nye områder, der kan besluttes med kvalificeret flertal, til sammenligning indeholdt den afviste forfatning 61 nye områder. Kun måden den nye traktat præsenteres på, er anderledes end den afviste EU forfatning.
Lissabon-Traktaten indeholder mere end 3.000 sider, til sammenligning indeholdt den afviste EU forfatning 560 sider. Grunden til, at den nye traktat fylder så meget er, at den spreder de 560 sider fra den afviste forfatning ind i de eksisterende 2.800 sider, der stammer fra de 17 allerede vedtagne EU traktater. Den afviste forfatning havde samlet og simplificeret de 2.800 sider med ændringsforslag til en enkelt tekst.
Lissabon-Traktaten er blevet forhandlet på en såkaldt Regeringskonference med ministre og embedsmænd fra hver stats regering samt tre repræsetative medlemmer fra EU-Parlamentet. Forhandlingerne er blevet holdt bag lukkede døre, og har afholdt medlemmer fra EU-Parlamentet og medlemmer fra medlemsstaternes nationale parlamenter i at følge med i forhandlingerne, eller bare se de dokumenter der blev fohandlet om.
Regeringskonferencen blev påbegyndt af det portugisiske formandskab d. 23 juli 2007, men det var forberedt af det tyske formandskab, der gik forud for det portugisiske. Den 23. juni blev der på et Topmøde i Bruxelles vedtaget et forhandlingsmandat på 273 sider, der skal indsættes og integreres i de eksisterende 17 traktater.
Genoptagelsen af forfatningsprocessen blev besluttet i Berlin Deklarationen, der blev vedtaget d. 25. marts 2007, hvor EUs statoverhoveder var samlet i anledning af fejringen af 50 året for Rom-Traktaten.
