Skat og skattely

EU har ikke ret til at bestemme over skattetrykket (Foto: European Central Bank)

Skat og skattely

I november 2014 skrev de fleste europæiske medier om Luxembourg som en skattely. 31 medier i 26 lande samarbejdede transnationalt om at dække en lækage fra revisor-firmaet Price Waterhouse Cooper. 548 dokumenter blev lækket fra PwC. Den franske journalist Edouard Perrin involverede International Consortium of Investigative Journalists for de fælles afsløringer.

De afslørede hemmelige aftaler mellem store virksomheder og de luxembourgske skattemyndigheder, som gjorde det muligt for virksomhederne at undgå skatter i andre lande. Den nye præsident for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, kom under kraftig beskydning, fordi han havde været ansvarlig som statsminister i Luxembourg gennem næsten 19 år.

Afsløringerne startede debatter om harmonisering af beskatningsreglerne mellem medlemsstaterne. Er de luxembourgske aftaler national skattepolitik eller overtrædelse af konkurrencereglerne? Lande som Holland, Irland og Østrig kom også under kritik.

Overtrædelse af konkurrencereglerne kan besluttes af Kommissionen og EU-Domstolen og føre til store bøder.

Skattepolitik er et vigtigt symbol på national selvstændighed og udgør en del af et lands generelle økonomiske politik. EU har ingen myndighed over generel beskatning, kun over indirekte skatter - og da kun med enstemmighed.

Diskriminerende beskatning er forbudt. Denne regel bliver brugt af EU-Domstolen til at lægge pres på medlemslande, f.eks. i domme fra Domstolen eller i kendelser om beskatning af pensioner.

Direkte harmonisering af skatten og indførelse af nye fælles skatter på tværs af EU kræver enstemmighed blandt EU-medlemslandene. Med enstemmighed kan der indføres flertalsafgørelser.

Lissabon-traktaten har tilføjet undgåelse af "konkurrenceforvridning" som et mål i  detskattemæssige stykke i art. 113 TFEU og dermed banet vejen for flere retssager, der forbyder konkurrenceforvridende skatteregler, enten i forhold til indirekte eller nogle direkte skatter, såsom lave selskabsskatter, forskellige beskatningsregler for udenlandsk ejede aktiver mv.  

Lissabon-traktaten definerer det indre marked som et område uden konkurrenceforvridning under protokol nr 27 (om det indre marked og konkurrence). Det kan give Domstolen hjemmel til at anvende ​​reglerne for det indre marked, som vedtages med kvalificeret flertal, for at slippe af med sådanne forvridninger. 

Kommissionen har foreslået at harmonisere beskatningsgrundlaget for selskabsskatten på grundlag af artiklen om indirekte skatter. Det var i det årlige arbejdsprogram for 2008, men blev udsat omkring den irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten. 

I en irsk erklæring hedder det, at EU ikke ville få nye kompetencer på skatteområdet. 

EU kan opfinde nye fælles EU-skatter i henhold til art. 311 TFEU - det kræver enstemmighed. 

 

Links 

http://europa.eu/scadplus/leg/en/s10000.htm

http://ec.europa.eu/taxation_c......_tax/gen_overview/index_en.htm