Statut for EU-parlamentsmedlemmer
- (Foto: European Commission)
Statut for EU-parlamentsmedlemmer
Medlemmer af Europa-Parlamentet blev indtil 2009 lønnet på samme måde som deres kolleger i nationale parlamenter. Lønnen blev beskattet nationalt.
1. februar 2003 indførte Nice-traktaten afstemning ved kvalificeret flertal om en statut for medlemmerne i Europa-Parlamentet.
EU vedtog i juli 2005 en statut, som har givet alle MEP'ere ens aflønning på henved 8.000 Euro om måneden med en lav EU-beskatning.
Danmark gør brug af en mulighed for supplerende national beskatning, så de danske medlemmer betaler skat som andre danskere, dog med fradrag for den skat, der er tilbageholdt af EU.
For Rådet var det en betingelse for at antage det nye lønsystem, at Parlamentet renser ud i frynsegoderne. Dengang fik MEP'ere betaling for business class billetter og lidt til en gang om ugen for at deltage i Parlaments-møder, selv når de kun rejser på økonomiklasse. Dette system er afskaffet fra 2009.
Under hvert års budgetafstemning i Europa-Parlamentet fra 1979 til indførelsen af fælleslønnen har et stort flertal nedstemt forslag om at afskaffe overskud på rejser.
Efter reformen modtager MEP'ere kun dækning for faktiske rejseudgifter plus et mindre afstands-bidrag til at dække ekstra taxa-udgifter, rejser til familie, etc.
Links
Europa-Parlamentet vedtager en ny medlemsstatut:
http://www.europarl.europa.eu/oeil/file.jsp?id=5254742
Europa-Parlamentets forretningsorden: http://www.europarl.europa.eu/......?language=DA&reference=TOC