Nationale parlamenter
De nationale parlamenter i alle EU's medlemslande har særlige udvalg for europæiske anliggender. Et særligt samarbejde mellem de nationale parlamenter om europæiske anliggender er blevet oprettet i COSAC.
Næsten alle har deres egne repræsentanter i Bruxelles, som fungerer som et "tidligt varslingssystem" for de nationale parlamenter.
Indtil nu har de nationale parlamenter ikke spillet nogen særlig rolle i den europæiske integrationsproces, bortset fra i et par enkelte lande.
De nationale parlamenter fik fra 15.september 2004 et fælles sekretariat i Bruxelles under daglig ledelse af det danske Folketings daværende repræsentant i Bruxelles, Morten Knudsen. Han afløstes af en finne i 2006. Det danske folketings repræsentant i Bruxelles er Peter Juul Larsen*.
Lissabon-traktaten har et "alarmklokke system", som gør det muligt for nationale parlamenter at protestere imod et kommissionsforslag inden for otte uger for brud på subsidiaritets-princippet og proportionalitets-princippet.
Kun hvis 1/3 af de nationale parlamenter protesterer, er Kommissionen forpligtet til at tage forslaget op igen.
Medlemslandenes regeringer kan bringe en sag om overtrædelse af subsidiaritets-princippet for EU Domstolen på vegne af de nationale parlamenter. Nationale parlamenter kan ikke selv bringe en sag for EU Domstolen.
I 2006 besluttede Kommissionen og Det europæiske Råd at oversende alle fremtidige forslag til de nationale parlamenter, samtidig med at de oversendes til Europa-Parlamentet og Ministerrådet.
Kommissionsformand Barroso lovede uformelt at rette sig efter de nationale parlamenters udtalelse om forslags overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet.
Formanden for det danske Folketings Europaudvalg Eva Kjer Hansen har i 2014 spillet ud med 23 forslag til forbedringer af de nationale parlamenters kontrol med EU.