Gennemførelsesbeføjelser
EU-lovgivning har forrang for national lovgivning. Når EU har vedtaget en ny lov, der ikke finder anvendelse umiddelbart som forordninger, skal medlemsstaterne derfor vedtage EU-direktivetn som en del af deres egen lovgivning for at gøre den retligt bindende.
Se også Direktiver.
Hovedparten af EU-lovgivningen administreres og håndhæves af medlemsstaterne. Det kaldes i daglig tale "gennemførelse af EU-lovgivning".
Kommissionen anmodes også om at gennemføre EU-love. I traktaterne kaldes dette "gennemførelsesbeføjelser". Der nedsættes ofte særlige udvalg til støtte for Kommissionen.
I 2002 blev der iværksat rådgivningsprocedurer i ca. 20 tilfælde, forvaltningsprocedurer i mere end 50 tilfælde og forskriftsprocedurer i mere end 50 tilfælde. Kommissionen råder over 3000 hemmelige arbejds-grupper til at hjælpe sig.
Termen "gennemførelse" er tvetydig, fordi den ikke blot dækker udførelsen af retsakter (se "Gennemførelsesretsakter"), men også uddelegering af mere detaljeret beslutningstagning til medlemsstaterne eller til Kommissionen - se Delegerede retsakter.
I 2002 sendte Kommissionen 2.251 gennemførelsesdokumenter til Europa-Parlamentet til orientering.