Miljøpolitik
- EU sætter minimumsgrænser for bl.a. forurening (Foto: Belgian EU Presidency)
Miljøpolitik
EU har en omfattende og detaljeret miljø- og klimapolitik, som i dag vedtages gennem den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet har stor indflydelse på standarderne.
Når reglerne vedtages som miljø- og klimaregler efter Artikel 191-93 TFEU, skal de vedtages som minimumsregler i EU-lovgivningen, hvor medlemsstaterne har ret til at fastsætte højere beskyttelsesniveauer nationalt.
Reglerne må dog ikke være i strid med reglerne for det indre marked eller med de generelle ikke-diskriminationsregler i EU-traktaterne.
I Ministerrådet stemmes der med kvalificeret flertal. Der er dog enkelte undtagelser, som kræver enstemmighed i Ministerrådet.
Det drejer sig om valg af energiform, land-og byplanlægning, kvantitativ styring af vandressourcer og landskabsbrug. Affaldshåndtering kræver kvalificeret flertal.
Ofte anses nationale miljøregler af Kommissionen for at hindre varers fri bevægelighed og den fri handel. National miljølovgivning kan så forbydes af EU-Kommissionen med afgørelser, som kan havne hos EU-Domstolen.
Miljøpolitik har delt kompetence, hvor vedtagelse af en EU-regel fortrænger medlemslandenes ret til selv at lovgive på området. Se Artikel 4 TFEU.
Links
Se også Miljøgaranti og Kompetencer
http://europa.eu/pol/env/index_da.htm
European Environment Information and Observation Network: http://www.eionet.eu.int