Genforhandling
Genforhandling
En ny forhandling om noget, der allerede var opnået enighed om.
Lederen af den britiske konservative parti har lovet hans parti en genforhandling af visse dele af Lissabon-traktaten og gennemføre en britisk folkeafstemniong om fortsat EU-medlemskab i 2017.
Cameron vil have forskellige opt-outs. Oprindeligt ønskede han en folkeafstemning om Lissabon-traktaten som lovet af Tony Blair og Gordon Brown. Men traktaten var endeligt vedtaget, før han kom til.
I 1974 ville den britiske Labour-regering genforhandle betingelserne for det britiske medlemskab. Denne genforhandling ændrede imidlertid ikke noget grundlæggende ved tiltrædelsestraktaten, der fastlagde Storbritanniens medlemskab af EF.
Efterfølgende afholdt Storbritannien i 1975 en folkeafstemning om fortsat medlemskab af EF, som et stort flertal af vælgere stemte for.
Senere - i 1984 - forhandlede premierminister Margaret Thatcher sig frem til en særlig rabat på det britiske finansielle bidrag til EF. Rabatten skulle tage hensyn til, hvad hun anså for sit lands uforholdsmæssigt store betalinger.
Spanien har også genforhandlet visse betingelser efter medlemskabet, skønt enhver ændring i den faktiske ordlyd af et lands tiltrædelsestraktat er lovmæssigt umulig, når den én gang er blevet ratificeret og trådt i kraft.
Ansøgerlande kan forsøge at opnå ændringer i fortolkningen af deres tiltrædelsestraktater, efter at de er indtrådt i EU. Men ændringer i de fastlagte betingelser og ordlyden af traktaterne kan kun ske med enstemmige beslutninger.
Forud for tiltrædelse af EU må ansøgerlande forhandle enhver indrømmelse med hensyn til implementeringen af Unionens love med EU-Kommissionen, og de må blive enige med enhver EU-stat, fordi alle skal ratificere tiltrædelsestraktaterne.
Det gør det vanskeligt at forhandle smidige betingelser, såsom afvigelser eller undtagelser fra EU's over 100.000 sider fælles love.
EU tillod dog de 10 nye medlemslande en del overgangsordninger, således at omkostningsfuld lovgivning først skal være gennemført efter nogle år. Det er lettere for ansøgerlandene at forhandle vilkår, når de er blevet medlemmer.
Nu har de stemmeret og kan blokere love, som kræver enstemmighed. Så har de en forhandlingsstyrke, som de ikke besad som ansøgere. Man må derfor forvente, at problemer, som ikke blev løst før udvidelsen, vil dukke op løbende.