Reform Treaty
Reformtraktaten
Det første officielle navn for Lissabon-traktaten (den reviderede EU-forfatning), som formelt blev undertegnet i Lissabon 13. december 2007 og derefter fik sit nye navn.
EU-forfatningen blev først vedtaget af stats-og regeringscheferne den 18. juni 2004. Den blev derefter højtideligt undertegnet i Rom den 29. oktober 2004. Men den 29. maj og 1. juni 2005 blev den afvist ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland. Berlin-erklæringen fra 25. marts 2007 genstartede den såkaldte "forfatningsproces".
Den daværende nye tyske kansler Angela Merkel lykkedes - gennem hemmeligt diplomati - at nå til enighed om at genstarte den konstitutionelle proces. På juni-topmødet i 2007 kunne Merkel afslutte det tyske formandskab med vedtagelsen af et meget detaljeret forhandlingsmandat til en ny regeringskonference.
Regeringskonferencen startede en måned senere, den 23. juli 2007. Det nye portugisiske formandskab kunne så afslutte forhandlingerne på et særligt topmøde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007.
Lissabon-traktaten omfatter alle operationelle artikler fra den forkastede EU-forfatning. Præsentationen ændredes radikalt. I stedet for et samlet dokument ændrer Lissabon-traktaten 17 grundlæggende EU-traktater og mange flere protokoller og erklæringer.
EU's grundlæggende "forfatning" består derfor fortsat af en overflod af traktater om ændring af de grundlæggende traktater. Den nye "forfatning" omfatter mere end 3000 sider i forhold til de 560 sider i den forkastede forfatning.
Den ændrede også navnet fra "forfatning" til "Lissabon-traktaten". Men det ændrer ikke kompetencen for Den europæiske Union, som ifølge EU-Domstolen er "forfatningschartret for et retssamfund, en ny retsorden, af hensyn til hvilken medlemsstaterne har indskrænket deres suveræne rettigheder" (udtalelse 1/91, her oversat fra engelsk).
Lissabon-traktaten slettede artiklen om de europæiske symboler, såsom flag, Europadag, valuta, motto og den fælles hymne. Sletningen ændrer ikke status for de europæiske symboler.
Lissabon-traktaten flyttede artikel I-6 i forfatningen med henvisning til EU-rettens forrang til Erklæring nr. 17. Det ændrede ikke den eksisterende retspraksis fra EU-Domstolen, hvori det hedder, at EU-lovgivningen ikke kan "tilsidesættes af nationale lovbestemmelser, men indrammet" (sag 06/64 "Costa mod ENEL").
Lissabon-traktaten indeholder det samme antal områder, hvor der stemmes med kvalificeret flertal, og selv tilføjer to nye felter, hvor der kan anvendes kvalificeret flertal: energisolidaritet og klimaændringer. Den reviderede forfatning indeholder nu 68 nye artikler med flertalsafgørelser.
Den reviderede forfatning afskaffede den eksisterende søjle struktur og gjorde det muligt for hele EU at handle på den internationale scene ved at gøre Unionen til en juridisk person i art. 47 TEU. Der indførtes også en fælles fast formand for Det Europæiske Råd og en udenrigsminister, der fik titlen "højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik".
Denne højtstående repræsentant er også næstformand for Kommissionen.
Udtrykket Europæiske Fællesskab er forsvundet i alle traktattekster og erstattet af udtrykket "Unionen".
Chartret om grundlæggende rettigheder blev juridisk bindende og har gjort det muligt for EU-Domstolen at videreudvikle de juridiske principper og grundlæggende rettigheder i Unionen. Se art. 6 TEU.
Se også Lissabon-traktaten og EU-forfatningen
links
Udkast til reformtraktat http://www.consilium.europa.eu......id=1317&lang=en&mode=g
Regeringskonferencen 2007 http://www.consilium.europa.eu......owPage.asp?id=1297&lang=en
Det Europæiske Råd i Bruxelles 21/22 juni 2007 - Formandskabets konklusioner http://europa.eu/rapid/pressRe......language=EN&guiLanguage=en
