Bidragydere og modtagere
Medlemslande betaler bidrag til
EU’s budget. Nogle medlemslande, som Tyskland, betaler
mere, end de modtager og er derfor nettobetalere. Andre lande, som Grækenland,
Portugal og Irland, betaler mindre, end de modtager og er derfor
nettomodtagere.
Det er svært at udregne det totale beløb, et land modtager. Når et land sælger
et landbrugsprodukt på EU-markedet til en højere pris, er det en fordel for det
eksporterende land, men fordelen registreres ikke i budgettet. Når en
landbrugsvare sælges uden for EU, får landet også en eksportstøtte fra EU-kassen, som
ses i budgettet.
Hvis der for eksempel betales told af en vare ved indførsel i Rotterdam for brug i Polen, vil de officielle EU-tal vise, at Holland har bidraget til EU-kassen, selv om tolden reelt betales af forbrugere eller virksomheder i Polen - og omvendt hvis en vare bruges i Holland, men indføres via Gdansk.
Fordele, som f.eks. Tyskland har for frihandel for sine industrielle produkter og serviceydelser, ses ikke i budgettet. Det samme gælder for nettofordele og – ulemper fra eksempelvis den fælles fiskeripolitik. Det er således svært at opgøre et retvisende nettoregnskab for de forskellige landes fordele og ulemper.
Links