Åben koordinations-metode
Lissabon-traktaten hjemler ret til at vedtage de fleste tænkelige love om social- og arbejdsmarkedspolitik. Før benyttede EU sig i høj grad af såkaldt "blød lovgivning" og frivillig koordinering på visse områder.
Formålet med den åbne koordinationsmetode var at etablere fælles mål og retningslinjer; etablere fælles indikatorer og identificere bedste praksis på de områder, hvor EU ikke havde nogen egentlig beføjelse til at vedtage bindende love.
Den åbne koordinations-metode bruges også på områder med delt kompetence og understøttende, koordinerende og supplerende tiltag.
Noter
Indført under den såkaldte Lissabon-proces.
EU-konventet diskuterede den åbne koordinationsmetode, men den kom ikke med i det endelige Forslag til EU-Forfatning, som siden blev vedtaget som Lissabon-traktaten.
Links
Se også Beskæftigelsespolitik.