Politiske partier

Møde i Democratic Forum (Foto: EUobserver.com)

Politiske partier

EU har 10 transnationale partier og sammenslutninger godkendt som officielle EU-partier i henhold til en EU-lov om EU-partier.

Den såkaldte parti-statut giver de tværnationale partier tilskud fra EU-budgettet.

For at få tilskud skal et europæisk parti have tilslutning fra medlemmer i 25 % af medlemslandene.

Oprindeligt modtog de tværnationale partier tilskud fra Europa-Parlamentets budget, men disse tilskud er blevet kritiseret af Revisionsretten som ulovlige. Partistatutten afbøder dette ved at gøre offentlig finansiering lovlig. Private gaver over 100 euro skal registreres.

Partistatutten blev vedtaget i Europa-Parlamentet med 345 stemmer for, 102 imod og 34 som undlod at stemme. I Ministerrådet blev den vedtaget imod Danmarks stemme, og kritikere anlagde retssag ved EF-Domstolen, men tabte.

Modstanderne hævdede, at der slet ikke findes europæiske partier, hvor man kan blive medlem og få indflydelse. Der findes i dag kun nationale partier, hvoraf nogle er sammensluttede i europæiske alliancer. Man kan ikke gøre forskel mellem de partier, der stiller op til Europa-Parlamentet og til de nationale valg, sagde modstanderne.

 

Links 

http://www.pde-edp.net/main/_pde/index.jsp

http://eudemocrats.org/

http://www.e-f-a.org/home.php

http://www.europeangreens.org/cms/default/rubrik/9/9034.htm

http://www.adieurope.org/index.php

http://www.european-left.org/

http://www.eldr.org/

http://www.aensite.org/

http://www.epp.eu/

 

http://www.S&D.org/