Ungarn

Det ungarske parlament i Budapest (Foto: European Commission)

Ungarn har 10,08 millioner indbyggere og dækker et areal på 93.030 km2. Landet blev medlem af EU 1. maj 2004. Den 12. april 2003 stemte 83,69 % af de ungarske vælgere ja til Ungarns medlemskab af EU ved folkeafstemningen om bindende tiltrædelse. Valgdeltagelsen var imidlertid lav. Mindre end halvdelen af befolkningen (45,62 %) afgav stemme.

Ungarn har 24 pladser ud af 732 i EU-Parlamentet og 12 stemmer ud af 321 i Rådet.

Ungarn vil med Lissabon-traktaten få 22 af 750 mandater i EU-Parlamentet.

Ungarn var i 1988 det første land i Østeuropa til at underskrive en aftale om handel og samarbejde med EU. Landet tiltrådte Europa-aftalerne i 1991 og var det første land i regionen til formelt at ansøge om EU-medlemskab i 1994.

Links

http://www.mfa.gov.hu/kum/en/bal/

http://www.europarl.europa.eu/......applicants/hungary_home_en.htm