Føderation

The European Court of Justice in Luxembourg (Foto: Ssolbergj)

Føderation

En føderation er en stat, hvor magt er delt mellem et føderalt og et lokalt eller regionalt niveau, og hvor de lokale eller regionale myndigheder (f.eks. Länder i Tyskland) ikke har absolut uafhængighed

EU er en hybrid mellem en føderation og en konføderation. Medlemsstaterne har overført store dele af deres kontrol med økonomisk, sociale og politiske forhold til de overstatslige EU-institutioner.

Men de forbliver lige i forhold til hinanden på de områder, hvor de har beholdt deres eksklusive magt til at træffe beslutninger.

·         EU har haft føderale træk siden 1964, som for eksempel princippet om EU-rettens forrang frem for national lov, hvilket blev besluttet af EU-Domstolen.

·         Ordet "føderalt" blev slettet fra et forslag til Maastricht-traktaten i 1991 da det var for politisk følsomt.

·         I et udkast til EU-Forfatningen stod der, at "unionen... efter føderal model forvalter visse fælles kompetencer". Denne sætning blev ændret til, at "...unionen... udøver på fællesskabsgrundlag de kompetencer, medlemsstaterne tildeler den".

·         Traktaten gennemgår arbejdsdelingen mellem lande og Union i Artikel 4 og 5 TEU.

·         Alle nye traktater eller traktatændringer har medført, at flere politikområder er blevet overført til det overstatslige niveau.

·         Den tyske kansler Merkel, den britiske David Cameron, den nye Kommisisonsformand fra 2014 Jean-Claude Juncker og mange andre taler nu for muligheden for, at visse beslutninger kan føres tilbage til medlemslandene.