Klaus, Vaclav (1941 - )
- Vaclav Klaus
Klaus Vaclav (1941 -)
Euroskeptisk politiker i Tjekkiet, som også har udgivet EU-kritiske bøger på dansk.
Tidligere Præsident for Den Tjekkiske Republik. Klaus tøvede først, men stadfæstede Lissabon-traktaten efter den anden folkeafstemning i Irland 2. oktober 2009. Ifølge den tjekkiske forfatning er det præsidenten, som forhandler og indgår internationale traktater. Regeringen og de to kamre i Parlamentet havde begge godkendt traktaten.
Forfatningsdomstolen godkendte den i en første høring, og igen 3. november 2009 i en ny sag rejst af 17 senatorer. Domstolen havde instrueret Klaus om at vente med underskrift, indtil Retten kom med sin dom. Han underskrev derefter samme dag og Lissabon-traktaten kunne træde i kraft den 1. december 2009.
Præsident Klaus opnåede en retligt bindende protokol til at sikre de såkaldte Benes-dekreter fra befrielsen efter den tyske besættelse. Han fik løftet under et topmøde i Bruxelles 29-30 November 2009.