Jugoslavien

- Det serbiske flag (Foto: CIA Worldfact)
Den tidligere føderale republik Jugoslavien bestod af Slovenien, Kroatien, Serbien, Montenegro, Bosnien og Makedonien.
I 1986 blev Slobodan Milosevic præsident i landet. Hans ambitioner om et Stor-serbien ledte til, at både Kroatien og Slovenien erklærede sig selvstændige i 1991.
Det medførte en borgerkrig, der spredte sig gennem Kroatien, til Bosnien, for at ende i Kosovo, hvor NATO-soldater i 1999 greb ind.
Efter revolutionen i oktober 2000, blev Vojislav Kostunica Jugoslaviens nye præsident i et land, der nu kun omfattede Serbien og Montenegro.
I 2003 droppede man navnet "Jugoslavien", der betyder "syd-slaverne", og valgte det nye navn: "Serbien og Montenegro". I 2006 stemte Montenegro sig til selvstændighed. Der er således i dag to republikker, der hver især nyder selvstændighed. Serbien er 88.361 km2 i areal, og har 9,4 mio indbyggere.
Den serbiske præsident har ytret ønske om at blive medlem af EU, og Serbien og Montenegro har nu en handelsaftale med EU, samtidig med at de støttes af CARDS-programmet (Fællesbistand til genopbygning, udvikling og stabilisering).
Ligesom Albanien og Bosnien-Herzegovina har Serbien og Montenegro kun tiltrådt SAP: Stabiliserings- og associerings-processen i EU-regi, hvor FYROM og Kroatien allerede har underskrevet den mere bindende SAA (stabiliserings- og associerings-aftalen). Kroatien har dertil søgt om EU-medlemsskab.
Links

