Associerede medlemmer og partnere af WEU
Vestunionen (WEU) var en forsvarsalliance. Kun EU-medlemmer kunne blive fuldgyldige medlemmer. NATO-lande uden for EU kunne blive associerede medlemmer. Det var Norge, Island og Tyrkiet.
Danmark havde sammen med Sverige, Østrig, Finland og Irland status af observatør. De ti ansøgerlande fra Øst- og Centraleuropa var associerede partnere. Som associeret partner kunne man deltage i WEU møder.
Forsvarsalliancen er nu i praksis opløst til fordel for, at EU selv styrer en begrænset militær styrke og ellers samarbejder med NATO.
Lissabon-traktaten har en gensidig forsvarsforpligtelse i Artikel 42.7 TEU parallelt med forsvarsforpligtelsen i NATO.
Links
Se Vestunionen