Lovgivende magt og indflydelse
Retten til at vedtage, hvad der skal være lov i EU. Ministerrådet og Kommissionen deler den lovgivende magt. Europa-Parlamentet har voksende indflydelse gennem en ret til at foreslå ændringer og nedlægge veto mod de love, der vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.
Europa-Parlamentet har beskeden magt, men stor reel indflydelse.
Folketinget og de andre nationale parlamenter har stor magt, men beskeden indflydelse.
EU-Domstolens særlige fortolkningsform – ”dommer-aktivisme” - giver også denne institution reel lovgivende og grundlovgivende magt. EU har ingen klar adskillelse mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt, som det blev foreslået af den franske samfundstænker Montesqieu.