Indsættelse

José Manuel Barroso (Foto: European Commission)

EU-Parlamentets procedure ved godkendelse af EU-Kommissionens formand og kommissionskollegiet:

  1. EU-Parlamentets høringer af de ti nye kommissærer blev afholdt i april 2004.
  2. Dette banede vejen for den formelle afstemning om den udvidede EU-Kommission umiddelbart efter en højtidelig ceremoni i begyndelsen af maj 2004. Den højtidelige ceremoni før valget til EU-Parlamentet markerede udvidelsen af EU fra 15 til de forventede 25 medlemmer.
  3. Efter valget til Europa-Parlamentet i juni 2004 udpegede det Europæiske Råd, dets kandidat til formandsposten for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso. Europa-Parlamentet tog derefter stilling til Barrosos kandidatur ved en afstemning i slutningen af juli.
  4. Ved udgangen af august 2004 blev navnene på alle kandidaterne til EU-Kommissionen fremsendt til EU-Parlamentet med henblik på skriftlige forespørgsler og mundtlige høringer i EU-Parlamentet i september og oktober.
  5. Den formelle afstemning om den nye EU-Kommission blev afholdt i sidste uge af oktober, hvorefter den nye EU-Kommission tiltrådte den 1. november 2004.
  6. EU-Parlamentet tvang Barroso til at foretage 2 ændringer. Den italienske kandidat Buttiglione blev afvist, fordi han havde givet udtryk for modstand mod homo-seksuelle, og den lettiske kandidat blev afvist, fordi hun var EU-skeptisk.

Fremtiden

Lissabon-traktaten fastsættes det, at EU-Parlamentet "vælger" formanden for EU-Kommissionen og derefter hele EU-Kommissionen. Rådet præsenterer dog kun én formandskandidat for Parlamentet. Hvis Parlamentet afviser at godkende den kandidat, som statsoverhovederne og regeringscheferne i Rådet har udpeget, kan Rådet udnævne en ny kandidat. EU-Parlamentet kan ikke gennemtvinge det parlamentariske princip, men kun skabe kriser i det europæiske samarbejde, som ikke kan løses inden for rammerne af traktaten.

På EU-topmødet skal valget af EU-Kommissionens formand og kommissærerne støttes af en alliance bestående af 20 ud af 27 medlemsstater.

Spørgsmålet om udnævnelse afgøres ved super kvalificeret flertal, hvor det kvalificerede flertal repræsenterer 72 % af medlemsstaterne og 65 % af EU-borgerne.

Lissabon-traktaten medfører også en rotationsordning, så landene kun er repræsenteret i 2 ud af 3 perioder.