Sociale rettigheder 

EU har fælles regler for koordinering af de sociale ordninger fra de forskellige medlemsstater. Det grundlæggende princip er, at du får de samme sociale rettigheder som statsborgere i værtslandet, med undtagelse af ydelser til ofre for krig og militære aktioner, ofre for kriminalitet, ofre for terrorhandlinger og et par andre sager. 

 

I 2014 vedtog EU-DOmstolen dog, at man ikke kan rejse til andre EU-lande alene for at få sociale ydelser. I så fald har man ingen krav de første tre måneder og begrænsede rettigheder i de efterfølgende 5 år.

Ved rejser og bosættelse i udlandet vil du have ret til: 

Sygedagpenge og delvis social og medicinsk bistand 

Ydelser ved barsel 

Arbejdsulykker 

Erhvervssygdomme 

Ydelser ved invaliditet 

Alderspension 

Fordele for efterladte 

Ydelser ved dødsfald 

Arbejdsløshedsunderstøttelse 

Familieydelser 

Efterløn 

Bestemmelserne er senest koordineret i forordning nr. 883 fra 2004. Hovedprincippet er, at du kun har ret til ydelser i én medlemsstat ad gangen. De sociale fordele tildeles efter disse principper:

Ligebehandlingsprincippet sikrer, at du stilles lige med hjemlandets indbyggere.

Sammenlægningsprincippet sikrer, at perioder optjent i et medlemsland f.eks. til at modtage understøttelser ved ledighed, overføres automatisk til dit nye værtsland.

Eksportabilitetsprincippet sikrer dig ret til at modtage ydelserne i alle lande i EU og EØS-området.

Pro-rata-temporis-princippet sikrer dig, at dine optjeningsår til dansk folkepension kan give dig en forholdsmæssig ydelse fra den danske stat, som kan lægges sammen med optjeninger i andre lande. 

Hvis du arbejder i en medlemsstat, gælder lovgivningen i denne stat. Hvis du arbejder i mere end én medlemsstat, er du omfattet af reglerne i det land, som du har størst tilknytning til. Hvis du ikke arbejder, er du omfattet af lovgivningen i dit bopælsland. 

Bestemmelserne om social sikkerhed er komplicerede. Det er en god idé at spørge om dine detaljerede rettigheder og forpligtelser, før du flytter til et andet land. Skattevilkårene fremgår som regel af overenskomster mellem de forskellige medlemslande.

Arbejdskraftens frie bevægelighed er reguleret ved forordning nr. 492/11. Der er også et særligt opholdsdirektiv, som regulerer unionsborgernes ret til at bo og opholde sig i EU-landene. Man kan f.eks. ikke flytte til et andet land, alene med det formål at modtage offentlige ydelser.

Til gengæld har Domstolen udhulet arbejdstagerbegrebet, så der kun skal ganske få timers ugentligt arbejde til at give status som vandrende arbejdstager med deraf følgende fulde sociale rettigheder.

 

Dommen fra 2014 omtales således i den officielle pressemeddelelse:

Dom i sag C-333/13 

Elisabeta Dano og Florin Dano mod Jobcenter Leipzig

Ikke-erhvervsaktive unionsborgere, som flytter til en anden medlemsstat alene med 

det formål at opnå social bistand, kan udelukkes fra at modtage visse sociale ydelser

I Tyskland er udlændinge, som indrejser på det nationale område med henblik på at opnå social 

bistand, eller hvis opholdsret følger af, at formålet med opholdet alene er at søge beskæftigelse, 

udelukket fra at modtage grundsikringsydelser (»Grundsicherung«), som er ydelser, der bl.a. har til formål at sikre modtagerne et eksistensminimum.

Sozialgericht Leipzig (Tyskland) skal træffe afgørelse i en sag mellem på den ene side to 

rumænske statsborgere, Elisabeta Dano og hendes søn Florin, og på den anden side Jobcenter Leipzig, som har afslået at indrømme dem grundsikringsydelser.

Elisabeta Dano er ikke indrejst i Tyskland for at søge beskæftigelse dér, og selv om hun har ansøgt om grundsikringsydelser, der er forbeholdt arbejdssøgende, fremgår det af sagsakterne, at hun ikke søger beskæftigelse.

Hun har ingen erhvervsmæssige kvalifikationer og har hidtil ikke været erhvervsaktiv hverken i Tyskland eller Rumænien. Elisabeta Dano og hendes søn har i hvert fald siden november 2010 boet i Tyskland, hvor de bor i en lejlighed, der tilhører Elisabeta Danos søster, som sørger for deres forplejning. Elisabeta Dano oppebærer for sin søn 184 EUR pr. måned i børnetilskud samt et 

forskud på underholdsbidrag på 133 EUR pr. måned. Disse ydelser er ikke omhandlet i denne sag.

Som svar på Sozialgericht Leipzigs spørgsmål fastslår Domstolen i sin dom af dags dato, at med 

henblik på at opnå visse sociale ydelser (såsom de tyske grundsikringsydelser) kan statsborgere 

fra andre medlemsstater kun kræve ret til samme behandling som værtsmedlemsstatens 

statsborgere, såfremt de pågældendes ophold overholder betingelserne i direktivet om unionsborgerskab.

Domstolen bemærker i denne forbindelse, at ifølge direktivet er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at indrømme sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold.

Når varigheden af opholdet er længere end tre måneder men kortere end fem år (som det er tilfældet i denne sag), er retten til ophold i medfør af direktivet bl.a. underlagt en betingelse om, at ikke-erhvervsaktive personer skal råde over tilstrækkelige egne midler.

Direktivet søger således at forhindre unionsborgere, der ikke er erhvervsaktive, i at anvende værtsmedlemsstatens velfærdssystem til at finansiere deres underhold. En medlemsstat skal således have mulighed for at afslå at indrømme sociale ydelser til ikke-erhvervsaktive unionsborgere, som udøver deres ret til fri bevægelighed alene med det formål at opnå social bistand i en anden medlemsstat, selv om de ikke råder over tilstrækkelige midler til at kunne gøre krav på en ret til ophold.

I denne forbindelse skal hvert enkelt tilfælde undersøges uden hensyntagen til de sociale ydelser, som der er blevet ansøgt om. På denne baggrund fastslår Domstolen, at direktivet om unionsborgerskab og forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter statsborgere fra andre medlemsstater ikke har en ret til ophold i værtsmedlemsstaten i medfør af direktivet.

---

De kan heller ikke påberåbe sig Chartrets forbud mod diskrimination, da de nationale sociale regler ikke gennemfører EU-retten, hedder det videre i dommen.