Samarbejdsprocedure
Samarbejdsproceduren blev indført med Fællesakten fra 1987. Den tillod Europa-Parlamentet at få indflydelse på en mindre del af lovgivningen i EU.
Hvis Europa-Parlamentet fremsatte ændringsforslag, kunne Ministerrådet kun afvise dem ved enstemmighed.
I dag har Europa-Parlamentet meget større indflydelse gennem den almindelige
lovgivningsprocedure. Samarbejdsproceduren er i enkelte tilfælde erstattet med
høringsproceduren.