Konventet om fremtidens Europa
Ved topmødet i Laeken i december 2001 besluttede man sig for at nedsætte et særligt Konvent, der skulle forberede efterfølgeren til Nice-traktaten.
Konventet var sammensat af 16 medlemmer fra EU-Parlamentet, 32 fra de nationale parlamenter, 15 fra de nationale regeringer, og to medlemmer fra Kommissionen.
Ansøgerlandene, herunder Tyrkiet, var repræsenteret med 26 medlemmer fra deres nationale parlamenter og 13 fra deres regeringer.
Konventets præsident var Giscard d'Estaing, med den tidligere italienske premierminister Giuliano Amato , og den tidligere belgiske premierminister Jean-Luc Dehaene som vicepræsidenter. Giscard d'Estaing var derudover formand for Konventets indflydelsesrige Præsidium, der satte dagsordenerne, skrev konklusionerne og etablerede Konventets arbejdsgrupper.
Alle medlemmer havde en suppleant, som havde adgang til det relevante mødelokale, men som kun havde lov at tale, når det fuldgyldige medlem var fraværende. Derudover sad der observatører med til møderne.
Links
Se også Lissabon-traktaten