Rammeafgørelse
Ordet eksisterer ikke længere med Lissabon-traktaten. Den bruger alene udtrykket om flerårige lovgivnings rammeprogrammer i artikel 182 TFEU og i artikel 312 TFEU om flerårige finansielle rammeprogrammer.
Udtrykket dækker en beslutningsform under det tidligere retspolitiske samarbejde. Beslutningerne binder landene med hensyn til målet, men overlader til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. Svarer derfor til direktiver i traktatens overstatslige samarbejde.
EU-Domstolen har med Pupino-dommen i 2005 givet rammeafgørelser direkte virkning, så de også træder i kraft, selv om et land har nægtet at gennemføre rammeafgørelsen. Den sidste linje i artiklen fastslår ellers udtrykkeligt, at en rammeafgørelse ikke har ”umiddelbar anvendelighed”.
Lissabon-traktaten har ført hovedparten af det retspolitiske samarbejde ind under det almindelige samarbejde i EU.