Absolut flertal af medlemmerne i Europa-Parlamentet
Normalt vedtager Europa-Parlamentet beslutninger ved simpelt flertal af de medlemmer, der deltager i en afstemning. I mange tilfælde vedtages en beslutning med et flertal af Parlamentets medlemmer. Det kaldes for et absolut flertal.
Der skal 376 ud af 751 stemmer til at skabe et absolut flertal. Tallet kan skifte ved udvidelser med nye medlemmer og ved midlertidige frafald af medlemmer.
Hvis medlemmerne af Europa-Parlamentet ønsker at udtale mistillid til EU-Kommissionen, skal der to tredjedeles flertal til blandt de afgivne stemmer samt absolut flertal blandt medlemmerne.