Interventions-priser
EU blander sig i landbrugsmarkedet, når prisen på et landbrugsprodukt falder under en garanteret pris. Disse priser fastsættes politisk.
Under den fælles landbrugspolitik griber EU ind for at holde landbrugspriserne oppe ved at opkøbe fødevarer. Disse opbevares i EU's overskudslagre, indtil de enten destrueres eller sælges uden for EU.
Det fører til højere priser for forbrugerne og større udgifter for skatteyderne. Det er tvivlsomt, om interventionerne gavner landmændenes indkomster, og man er i færd med at ændre systemerne fra pristilskud til direkte udbetaling til landmændene.
Omkostningerne ved den fælles landbrugspolitik betales over det fælles EU-budget af skatteydere i alle medlemslande. Det enkelte land betaler derfor en procentvis lille andel til overskuds-produktion i sit eget land.
For Danmark er det dermed en umiddelbar økonomisk fordel at arbejde for de højest mulige priser på netop de produkter, vi producerer. For Italien er det en fordel at få de størst mulige tilskud til middelhavsprodukter.
Kompromiser har ofte bestået i, at alle så har fået deres del af en stadig større kage, med større udgifter for skatteborgerne og forbrugerne til følge. Danmark har i de fleste år i EU virket for højere landbrugspriser, men har i de senere år ændret strategi.
Både dansk landbrug og det officielle Danmark virker nu for at afskaffe landbrugsordningerne, og et flertal i Folketinget har endda pålagt regeringen at stemme for afskaffelse af sukkerordningen, selv om den gavner dansk sukker-produktion.
Problemet er, at de højere priser i EU forbindes med straffetold for import af landbrugsvarerne og er meget skadelige for særligt ulandene.
Omkostningerne for forbrugerne og skatteyderne til landbrugspolitikken har i mange år været meget større end landmændenes samlede nettoindkomst fra landbruget.
EU's interventionspolitik har to afledte virkninger:
· Landmænd i U-lande rammes hårdt, når de støttede EU-produkter afsættes på lokale markeder i U-landene.
· Garantipriserne er alt andet lige til større fordel for EU- landmænd med store landbrug end for kolleger med mindre landbrug, da de udbetales efter produktionens størrelse.
· Størstedelen af EU-støtten gives nu som hektar-tilskud hvor en landmand med 500 HA får 10 gange så meget som en landmand med 50 HA.