Hårde kerne, Den
Et begreb lanceret af de tyske kristelige demokrater i 1994. Den "hårde kerne" (med udgangspunkt i de oprindelige "Seks": Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg) skulle fremme en tættere europæisk forening.
"Karl Lamers-notatet" om den hårde kerne diskuterede blandt andet, hvad der siden blev vedtaget som forstærket samarbejde.
I februar 2003 foreslog et fransk medlem af Europa-Parlamentet, Jean Louis Bourlanges, en hård kerne med udgangspunkt i en forbundsstat dannet af Frankrig og Tyskland.