EØS, Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
Et frihandelsområde for EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein (EFTA-lande).
Den frie handel gælder ikke landbrugsprodukter og fisk.
Norge, Island og Liechtenstein har vedtaget omkring 4000 EU-love hovedsageligt inden for det indre marked. Formelt set har de en særlig vetoret i forbindelse med disse love, men den har aldrig været brugt.
EØS-traktaten pålægger Norge, Island og Liechtenstein at betale betydelige tilskud til EU’s strukturfonde som en slags betaling for frihandelen.
EØS styres af et Råd, som mødes to gange årligt, samt af en komite af højtstående embedsmænd, der mødes mindst en gang månedligt.
· Europa-Parlamentet har en fælles EØS-delegation med folkevalgte fra Norge, Island og Liechtenstein.
· EØS-traktaten er etableret i overensstemmelse med EU-reglerne for samarbejdsaftaler, som kræver enstemmighed i Rådet og samtykke fra Europa-Parlamentet.
· EØS-traktaten har oprettet en særlig EØS-domstol for at sikre, at reglerne tolkes ens i EU og i EFTA-landene, uden at der formelt er tale om overladelse af suverænitet fra EØS-landene til EU.
· Norge, Island og Liechtenstein kopierer således alle EU-love for det indre marked ”selvstændigt”. Svejts gør det gennem en række tosidede aftaler med lidt større frihed end EØS-landene.