Europæisk arrestordre (European Arrest Warrant)
EU vedtog i 2002 en europæisk arrestordre baseret på princippet om gensidig anerkendelse af retslige beslutninger. Den europæiske arrestordre trådte i kraft i EU den 1. januar 2004 og erstattede de hidtil benyttede procedurer vedr. udlevering.
En national ret i et medlemsland kan udstede en europæisk arrestordre til (en ret i) et andet medlemsland om enten at arrestere eller udlevere en person, der er anklaget for en overtrædelse, hvis strafferammen i landet, der udsteder arrestordren, overstiger minimum et år.
Derudover nævnes 32 kategorier af alvorlig kriminalitet (såsom børnepornografi, svindel, medvirken i en kriminel organisation mv.), hvor det såkaldte "dobbelt strafbarhed"-princip ikke gælder. "Dobbelt strafbarhed" betyder, at de gerninger, den formodede kriminelle har begået, betragtes som en forbrydelse i begge lande.
Hvis overtrædelserne falder inden for de 32 kategorier, skal arrestordren udføres af den arresterede medlemsstat uanset om landets lovgivning betragter gerningerne som en forbrydelse eller ej - forudsat at gerningen er alvorlig nok til at kunne straffes med mindst 3 års fængsel i den medlemsstat, der udsteder arrestordren.
For overtrædelser uden for de 32 kategorier, hvor strafferammen ligger under 3 år i den medlemsstat, der udsteder arrestordren, gælder "dobbelt-strafbarhed"-princippet stadig.
Links
Se også retlige- og indre anliggender.