Diskrimination
Lissabon-traktaten forbyder enhver form for diskrimination efter nationalitet og giver hjemmel til at bekæmpe diskrimination.
Artikel 8 TFEU i Lissabon-traktaten forbyder enhver forskelsbehandling mellem mænd og kvinder, og EU skal fremme "ligestilling".
Artikel 10 TFEU giver hjemmel til at vedtage aktioner til bekæmpelse af diskrimination "på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering".
Artikel 18 forbyder enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.
Alle traktatens artikler understøttes af rettigheder for borgerne i Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder. Her forbydes diskrimination i artikel 21 og 22 i chartret.
I disse spørgsmål træffer Rådet afgørelse med enstemmighed.
Tilskyndelsesforanstaltninger kan besluttes med kvalificeret flertal i Rådet og fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet gennem almindelig lovgivningsprocedure, jf. artikel 19 i TFEU.
Et særligt EU-agentur i Wien følger krænkelse af menneskerettighederne i medlemslandene.
Noter
Domstolen i Luxembourg har anvendt forbuddet mod diskrimination til at støtte en kvindelig tysk soldats ret til at deltage i militære aktiviteter på samme grundlag som mænd (Tanja Kreil-sagen). Dengang - 2000 - var det militære område klart uden for EU-traktaterne. Dette forhindrede ikke EU-Domstolen fra at erklære, at i henhold til EU-retten, havde hun en grundlæggende ret til at være lige i militære anliggender.
Ved at bruge denne artikel om forskelsbehandling er det også muligt for Retten at træffe afgørelse om sådanne spørgsmål som kvindelige præster, retten til etablering af statslige kirker, legalisering af abort, homoseksuelle ægteskaber og adoption af børn af homoseksuelle par i forskellige EU-medlemslande.
Det er muligt for medlemslandene at få særlige opt-outs (undtagelser) i de relevante EU-traktater.
Irland og Malta har særlige opt-outs (undtagelsesbestemmelser) om abort. Forbuddene mod diskrimination er fulgt op af et Charter om Grundlæggende Rettigheder, som blev juridisk bindende med Lissabon-traktaten.
Links
http://ec.europa.eu/employment......undamental_rights/index_en.htm