Edinburgh-aftalen fra 1922
Et topmøde i den skotske hovedstad i december 1992 vedtog den såkaldte Edinburgh-erklæring, som præciserede de danske undtagelser og forbehold over for Maastricht-traktaten.
Oplægget var udarbejdet af Rådets juridiske specialist, Jean-Claude Piris efter input fra danske embedsmænd. Et særligt uformelt kollokvium af udenrigsministre gjorde teksten grydeklar før topmødet, så statsministrene kunne fjerne den juridisk lignende nummerering og indsætte overskriften: En aftale.
Aftalen blev anset for folkeretligt bindende for EU's medlemslande, selv om den ikke kunne anvendes ved EU-Domstolen.
Aftalen var en afslutning på et såkaldt "nationalt kompromis” mellem syv af Folketingets da otte partier, som så anbefalede vælgerne at vedtage Maastricht-traktaten sammen med Edinburgh-erklæringen ved en folkeafstemning den 18. maj 1993.