Unionsborgerskab
Unionsborgerskabet blev oprettet med Maastricht-traktaten i 1993. Unionsborgerskabet skal respektere de nationale statsborgerskaber og er en fælles overbygning på dem.
Eventuelle konflikter afgøres af EU-Domstolen.
Bayrerne har nu tre borgerskaber, et bayersk, et tysk og et EU-statsborgerskab.
Lissabon-traktaten indeholder et "ekstra" statsborgerskab i stedet for det "supplerende" Unionsborgerskab, der var inkluderet i Maastricht-traktaten.
Et ekstra statsborgerskab er et ægte dobbelt statsborgerskab, således at EU-borgere både kan være nationale statsborgere og EU-statsborgere. I Danmark har man nu også tilladt dobbelt statsborgerskab med andre lande, så man f.eks. både kan være tyrkisk eller amerikansk og dansk statsborger.
Det nye EU-statsborgerskab er knyttet til Chartret om grundlæggende rettigheder, der kan videreudvikles af Ministerrådet eller EU-Domstolen.
Statsborgerskab defineres i Artikel 20 TFEU i Lissabon-traktaten.
Danmark har en undtagelse fra begrebet om fælles statsborgerskab. Den nye artikel om "ekstra" statsborgerskab er ikke oversat i den danske udgave af Traktaten, der fortsætter med udelukkende at referere til et "supplerende" statsborgerskab.
I den engeleske udgave af Traktaterne er "complementary" ændret til "additional".
Links